Fra tyske fodboldspillere og knallertbøller til modemagasinerne: Bundesligafrisuren er tilbage

Nogle husker den med mishag, andre med nostalgi. Uanset hvad man synes om bundesligafrisuren, er den tilbage i modebilledet

Thea Nørgaard fra Aarhus har valgt frisuren, fordi den har kant, og fordi det er en modedille.
Thea Nørgaard fra Aarhus har valgt frisuren, fordi den har kant, og fordi det er en modedille. Foto: Privatfoto.

Håret er kort fortil og langt bagtil. Nogle gange helt skarpklippet, andre gange pjusket og krøllet. For få år siden ville en sådan hårpragt enten være et tegn på en fejlklipning, eller at man var håbløs umoderne, men det har ændret sig markant. Frisuren er tilbage i gadebilledet og bæres af hippe unge som en hyldest til det uperfekte og det tilfældige.

Bundesligahår, eller "svenskerhår" om man vil, har dog skiftet karakter siden storhedstiden i 1980'erne og 1990'erne.

"Dengang skulle den være ekstremt lige og perfekt. Håret strittede ovenpå hovedet og var lagt ned i nakken. I dag skal den helst være lidt tjavset og ligne lidt, at man har klippet den selv, og håret ligger generelt mere ned fortil og bagtil" fortæller Frederik Lentz Andersen, der er modefotograf og tidligere moderedaktør på Euroman.

En anden forskel på 1980'erne og nu tegner sig i det generelle syn på frisuren. Hvor den før blev set ned på og mest af alt dyrket af knallertrødder i provinsen og fodboldherrer i Bundesligaen, så har den i dag vundet stor agtelse. Måske fordi den netop bryder med det perfekte og ikke mindst kønsstereotyperne.

Sidstnævnte oplever i hvert fald Kathrine Wind Nielsen, der er 26 år og bor på Nørrebro i København.

"Folk, især mænd, taler anderledes til mig, når jeg har denne frisure. Jeg tror, de tænker, at jeg ligner en, man ikke kan udfordre," fortæller den unge københavner.

Den jævnaldrende Louis Skovmand fra Aarhus finder på samme vis frisuren attraktiv, fordi den udtrykker en råhed.

"Jeg synes, mullet (engelsk ord for den karakteristiske frisure, red.) er fedt, fordi det er udfordrende. Det har punk-vibrationer over sig. Noget råt og lidt beskidt," siger Louis Skovmand.

"Folk kigger på mig som en, der ikke er til at løbe om hjørner med. Jeg kan godt lide at bevise over for folk, at jeg kan gøre det cool" siger Kathrine Wind Nielsen.
"Folk kigger på mig som en, der ikke er til at løbe om hjørner med. Jeg kan godt lide at bevise over for folk, at jeg kan gøre det cool" siger Kathrine Wind Nielsen. Foto: Kathrine Wind Nielsen

Og så er der dem for hvem, den rå klipning ganske enkelt er en måde at være med på de nyeste tendenser.

"Jeg har mullet, fordi jeg synes, den er tiltalende. Det er fedt at ride med på en modedille - især når den stadig har lidt kant," lyder det fra 27-årige Thea Nørgaard, også fra Aarhus.

Den ikke-længere-kiksede klipning er i tråd med andre af forårets modefænomener, hvori det uperfekte er blevet smukt, såsom at trække i crocs-lignende sandaler eller joggingtøj. Sammen står udtrykkene i skærende kontrast til den minimalisme, der længe har domineret modebilledet i Skandinavien, forklarer Frederik Lentz Andersen.

"Det er et mildt ungdomsoprør mod blå rullekravetrøjer og brune trenchcoats," fortæller fotografen.

"Jeg synes, mullet er fedt, fordi det er udfordrende. Det har punk-vibrationer over sig. Noget råt og lidt beskidt," siger Louis Skovmand på 26 år fra Aarhus.
"Jeg synes, mullet er fedt, fordi det er udfordrende. Det har punk-vibrationer over sig. Noget råt og lidt beskidt," siger Louis Skovmand på 26 år fra Aarhus. Foto: Louis Skovmand

Anti-æstetik er nøgleordet. Frisuren må gerne have lidt kant, tøjstilen skal helst være lidt "smadret."

Som med alle andre modebølger har tendensen især vokset sig stor via de sociale medier. Selvhjælpsvideoer til at klippe den rå frisure er i stor stil blevet delt på det sociale medie TikTok, mens hashtagget mullet er blevet søgt på mere end 6,1 milliarder gange.

Den dårlige smag er blevet udtryk for god smag.