Prøv avisen

Frankrig fejrer sin kongelige helgen

Kong Ludvig fik tilnavnet ”den Hellige”, da han blev helgenkåret i 1297, 27 år efter sin død. Allerede mens han levede, gik der rygter om, at han kunne helbrede visse sygdomme. -

Ludvig den Hellige piskede sig dagligt, lagde grunden til retsstaten og døde som korsfarer. 800 år efter sin fødsel er den franske kong Ludvig IX indbegrebet af middelalderen

En blodplettet skjorte af hørlærred kan netop nu ses i La Conciergerie, portnerbygningen til de franske middelalderkongers nu næsten forsvundne slot på Ile de la Cité i Paris.

Skjorten tilhørte Ludvig den Hellige, og blodpletterne er de synlige tegn på den pønitense (handling, hvormed nogen søger at sone en synd, red.) som den strengt katolske konge pålagde sig selv. 800 år efter hans fødsel i 1214 fortæller de brunlige pletter historien om en middelalderkonge, for hvem tro ikke var en abstrakt, åndelig foreteelse, men en fysisk realitet.Tilnavnet ”den Hellige” fik han, da han blev helgenkåret i 1297, 27 år efter sin død. Allerede mens han levede, gik der rygter om, at han kunne helbrede visse sygdomme. Og beretningerne fortsatte i kølvan-det på hans kiste, der blev transporteret gennem Europa fra Karthago, hvor han var død på vej til korstog i Det Hellige Land. Det var det andet korstog, kong Ludvig satte i værk. Ingen af dem lykkedes.

Ludvig blev kronet i en alder af kun 12 år, da hans far, Ludvig VIII, døde. Det var hans mor, Blanche af Kastilien, der regerede, indtil Ludvig selv blev voksen. Hun var stærkt troende og opdrog sin søn i en ualmindeligt streng katolsk tro. Men hun sørgede i det hele taget for, at han fik en solid uddannelse, der gav ham kundskaber og moralsk rygrad til at forvalte kongemagten.

Det er derfor ikke mindst hendes fortjeneste, at Ludvig IX kom til at præge sin samtid og mere end nogen anden konge inkarnerer den franske middelalder.

Da han blev konge af gavn som 21-årig, blev han en bygherre, der satte det ene store byggeprojekt i gang efter det andet.

Mest kendt er Aigues Mortes på den franske Middelhavskyst, hvor han rejste fæstningsværkerne og anlagde den havn, hvorfra han stod ud på sit andet og fatale korstog i 1270. Men han iværksatte også byggerier af klostre, slotte og kate-draler. Især har han efter-ladt kapellet Sainte Chapel-le, en gotisk perle, som blev bygget til at tage imod de relikvier, han havde hjembragt til Frankrig.

Det var ham, der købte det, der går for at være Kristi tornekrone, som han erhvervede i Venedig, og han hjembragte også træsplinter, som siges at stamme fra korset på Golgata. Men det var også Saint Louis, som han også kaldes, der oprettede Sorbonne Univer-sitetet, opkaldt efter hans personlige præst, Robert de Sorbon. Og han gav ordre til at bygge de såkaldte htels-Dieu, bogstaveligt talt gudshuse, hvor de fattige kunne få lægehjælp, og hospitaler af dette navn eksisterede indtil for få år siden i adskillige franske byer.

Ludvig den Hellige indførte det første fælles møntsystem i kongeriget. Han lagde grunden til retsstaten med noget af den første lovgivning i landets historie, og i hans regeringsperiode udviklede Frankrig et blomstrende kulturliv.

Men det var den gudfrygtige konge, der især talte til samtiden. Det er denne samtid, der taler til det moderne, verdslige Frankrig gennem den blodbestænkede hørskjorte, som har krydset næsten 800 år.