Frankrigs bidrag til USA's uafhængighed

Med hilsener fra både Obama og Hollande er en kopi af Lafayettes fregat, Frankrigs håndsrækning til Den amerikanske Uafhængighedskrig mod Storbritannien, på vej over Atlanten

Den nye ”Hermione” vil lægge til den 6. juni i Yorktown med sin 54 meter høje stormast, 32 kanoner og 2200 kvadratmeter sejldug. En besætning på 80 mand, heraf 20 professionelle søfolk og 60 frivillige, deltager i dette historiske eventyr.
Den nye ”Hermione” vil lægge til den 6. juni i Yorktown med sin 54 meter høje stormast, 32 kanoner og 2200 kvadratmeter sejldug. En besætning på 80 mand, heraf 20 professionelle søfolk og 60 frivillige, deltager i dette historiske eventyr. . Foto: Caroline Blumberg/AFP/ Scanpix.

Den 21. marts 1780 stod fregatten ”Hermione” ud fra Rochefort med kurs mod Amerika. Om bord var Gilbert du Motier, markisen af La Fayette, general i den franske hær og brændende tilhænger af folkenes frihed og amerikanernes uafhængighed af den britiske krone.

Den historiske ”Hermione” forliste i 1793 ud for den franske vestkyst. Men nu er en tro kopi af den statelige fregat på vej over Atlanten i sin berømte forgængers spor. 18 år og næsten 200 millioner kroner har det kostet at rekonstruere den 45 meter lange, mytiske tremaster, der symboliserer Frankrigs bidrag til Den Amerikanske Uafhængighedskrig. Med sig har Hermione en kopi af Menneskerettighedserklæringen fra 1793 som tegn på værdifællesskabet mellem 1700-tallets revolutionære Frankrig og det frihedskæmpende Amerika.

”Frankrig er vores ældste allierede. Vi er i gæld til hinanden i kraft af Den Amerikanske Uafhængighedskrig og befrielsen af Europa på de franske kyster,” skrev den amerikanske præsident Obama i den meddelelse til den nye ”Hermione”, som blev læst op af den amerikanske ambassadør, da skibet stod ud fra den lille ø Aix ud for La Rochelle den 18. april.

Og den franske præsident Hollande, der selv var mødt op til afrejsen, citerede La Fayettes sætning om, at ”hvis friheden skal leve, må mænd stedse rejse sig og ryste ligegyldigheden og resignationen af sig”.

Gilbert du Motier var adelig, men ikke desto mindre republikaner og underskrev sig derfor Lafayette, uden adelsmærkerne ”de la”. Han havde besøgt Amerika i 1779, hvor krigen mod det engelske herredømme var brudt ud i 1775. Og da han kom hjem, havde han ingen ro, før han fik overbevist den franske konge om at hjælpe de amerikanske oprørere.

Ludvig XVI, som syv år senere skulle få hænderne fulde med sin egen revolution, var ikke blevet grebet af en pludselig republikansk ild. Derimod så han en chance til at tage revanche over Storbritannien, som havde snuppet de fleste af Frankrigs amerikanske besiddelser i Syvårskrigen næsten 20 år tidligere. Han sendte derfor Lafayette og ”Hermione” over Atlanten som spydspidsen i et fransk interventionstogt.

Efter 38 dages sejlads ankrede ”Hermione” op i Boston, hvor Lafayette informerede George Washington, øverstkommanderende og senere amerikansk præsident, om, at hjælpen fra Frankrig var på vej. ”Hermione” gik sejrrigt, omend beskadiget, ud af flere slag mod den britiske flåde, og i maj 1781 aflagde den unge amerikanske kongres besøg på den franske fregat.

Frankrigs militære støtte var medvirkende til at sikre amerikanernes sejren, blandt andet i søslaget ved Chesapeake i september 1781, hvor franskmændene tilføjede den engelske flåde et afgørende nederlag og derefter blokerede indsejlingen til Yorktown, som franske og amerikanske tropper belejrede og derefter indtog i et slag den 19. oktober, der markerede begyndelsen til Englands nederlag i Den Amerikanske Uafhængighedskrig.

Det er netop i Yorktown, at den nye ”Hermione” vil lægge til den 6. juni med sin 54 meter høje stormast, 32 kanoner og 2200 kvadratmeter sejldug. En besætning på 80 mand, heraf 20 professionelle søfolk og 60 frivillige, deltager i dette historiske eventyr.

”Hermione” vil fortsætte sin færd op langs den amerikanske kyst og lægge til i New York på uafhængighedsdagen den 4. juli og derefter vende tilbage til Frankrig, hvor det vil fungere som museumsskib.