Fredag regnes af mange i den kristne del af verden for at være en særdeles uheldig dag, fordi fredagen var den dag, hvor Jesus blev korsfæstet. Man må ikke begynde et nyt arbejde om fredagen, for så bliver det aldrig færdigt, eller det bliver ikke godt, siger folketroen. Man må heller ikke gifte sig på en fredag, for så bliver ægteskabet barnløst. Undlad også at blive klippet på en fredag, for så bliver der bare ballade ugen efter og så videre og så videre.
Når det gælder tallet 13, stammer overtroen omkring det tal helt tilbage fra sumererne, der boede i Mesopotamien (det nuværende Irak) for 4000-5000 år siden.
Sumererne beskæftigede sig med stjernetydning, og ved hjælp af astronomiske observationer opdagede de, at tiden fra nymåne til nymåne er omkring 30 dage. På det grundlag inddelte de året i 12 måneder a 30 dage. Det giver kun 360 dage og dermed et ”underskud” på fem dage i forhold til solåret. I løbet af seks år ville man med den beregning få et ”underskud” på en hel måned, og det klarede de så ved at indskyde en 13. måned. Tallet 13 kom på den måde til at spille en særlig rolle.
Der har altid været knyttet overtro til noget, der afviger fra det normale. Det normale i denne sammenhæng er tallet 12, hvor 13 altså bliver afvigende. Tallet 13 kommer til at stå for bruddet med det almindelige. Inden for mange religioner er 13 et helligt tal, men det hellige er også det farlige, og det farlige er tabu, som man var - og er - lidt angst for.
Det er ifølge folketroen ikke godt at blive døbt, konfirmeret eller gift den 13. i måneden, og det er bestemt heller ikke godt at være nummer 13 i en gruppe. Den mest udbredte forestilling er, at man ikke bør være 13 til bords, fordi en af de 13 omkring bordet vil dø, inden året er omme.
Den forestilling stammer i høj grad fra Det Nye Testamente, hvor der berettes om den sidste nadver, hvor Jesus og hans disciple var 13 til bords. Her kan den 13. person både være Judas, som efterfølgende hængte sig, eller det kan være Jesus selv, der jo blev korsfæstet få dage efter.
I den nordiske mytologi har vi et lignende eksempel. I Valhal sad der 13 guder til bords. Her blev Balder med tilnavnet ”den gode” myrdet af Loke.
I eventyret om Tornerose bliver kun 12 ud af 13 feer inviteret til bords, hvorfor den 13. fe forbander Tornerose, så hun må sove i 100 år.
Hver for sig er troen på fredag og 13 som uheldssvangre altså gammel, mens sammenkædningen af ugedagen fredag og datoen 13 dog er ret ny. De første optegnelser, Dansk Folkemindesamling har om kombinationen, er fra 1940'erne. Det er blandt andet avisartikler, der fortæller om, hvordan man i USA på det tidspunkt anså fredag den 13. som en særlig skæbnesvanger dag.
I 1940'erne og 1950'erne så danskerne op til USA, og som så meget andet, der kom fra den anden side af Atlanten, fandt også myten om fredag den 13. grobund her i landet og har siden haft et stort opsving. Det er sædvanligvis i bysamfundene, at den slags forandringer indtræffer først. Først senere har fænomenet spredt sig til den øvrige del af landet, så der er i dette tilfælde ikke tale om en form for overtro rodfæstet i det gamle bondesamfund.
Der kan også være gode penge i at spekulere i folks frygt. I 1980 skabte filmselskabet Georgetown Productions filmen ”Fredag den 13.”, hvor flere teenagere bliver slagtet, hver gang kalenderen viser fredag den 13. Filmen blev en stor succes og er derfor fulgt op af otte andre med samme tema.