Quinoa kan blive løsningen på fremtidens fødevareudfordringer

Fordi quinoa både er sundt og tåler havvand, kan planten blive et svar på fremtidens fødevareudfordringer. – Iris/Ritzau Scanpix.
Fordi quinoa både er sundt og tåler havvand, kan planten blive et svar på fremtidens fødevareudfordringer. – Iris/Ritzau Scanpix.

De seneste år er der kommet fokus på afgrøden quinoa. FN udnævnte 2013 til internationalt quinoa-år, og i Danmark er et nyt, stort forskningsprojekt om quinoa netop blevet skudt i gang.

Det er der rigtig gode grunde til, fortæller Michael Palmgren, der er professor i plantefysiologi på Institut for Plante- og Miljøvidenskab, Københavns Universitet.

”Det er især quinoaplantens evne til at tåle salt, der gør den interessant for forskerne. De færreste planter i naturen tåler nemlig salt, og stort set ingen af vores dyrkede planter gør det. Men quinoa er faktisk så resistent over for salt, at den overlever at blive vandet med havvand,” siger Michael Palmgren, der er en del af det danske forskerhold, der de kommende år skal kigge nærmere på den robuste plante.

Quinoa kan også tåle store mængder tørke, og det betyder, at den kan vokse steder, hvor de fleste andre planter må give op. Derfor kan quinoa måske være med til at løse fremtidens fødevareudfordringer.

Ud over at være robust er planten nemlig også særdeles sund.

”Frøene er usædvanligt næringsrige og indeholder alle de essentielle aminosyrer, ligesom de er rige på mineraler og vitaminer og indeholder de livsnødvendige omega-3 fedtsyrer,” siger forskeren.

For at forstå, hvad der er med det salt, skal vi imidlertid lige en tur i havet. Fisk tåler saltvand, fordi de har den såkaldte natrium-kalium-pumpe, der pumper salt ud af cellerne. Det er derfor, at en fisk ikke smager af salt, når vi spiser den, selv om den har levet hele sit liv i havet og kun drukket saltvand.

Dyr, som vi kender dem i dag, stammer fra fisk, som kravlede i land fra havet, og dyrene arvede natrium-kalium-pumpen fra fiskene. Derfor tåler vi mennesker langt mere salt end planter. Natriumklorid i begrænsede mængder er ligefrem livsvigtigt for os.

Landplanternes nærmeste slægtninge i havet er grønalger. De tåler selvsagt salt, men hvordan de gør det, er endnu uklart. Imidlertid ved man, at stort set alle landplanter har mistet denne evne igennem evolutionen.

Men hvorfor er det så, at quinoa kan tåle salt? Vi kender faktisk ikke svaret, fortæller Michael Palmgren.

”Hele plantens arvemasse blev kortlagt i 2017, og derfor ved vi, at ingen af dens gener minder om natrium-kalium-pumpens. Det er stadig uklart, hvad der ligger bag quinoas usædvanlige salttolerance,” siger han.

Der findes forskellige teser, og i 2017 pegede et forskningsresultat på, at salttolerancen er forbundet til de små blæreformede hår, der dækker quinoaplantens blade og gør den helt gråmeleret.

Det er blandt andet det arbejde, som det danske forskningsprojekt bygger videre på. Som en del af projektet, der blandt andet er støttet med 15 millioner kroner fra Carlsbergfondet, skal der dyrkes flere hundrede tusinde quinoaplanter her i Danmark.

”Håbet med projektet er at blive klogere på, hvorfor quinoa er så suveræn til at tåle salt. Men målet er også en sund og robust afgrøde, der kan dyrkes i vores del af verden, og som allerede er rustet til at modstå klimaforandringer,” siger Michael Palmgren.

Quinoa blev oprindelig dyrket af inkaerne. Det var så vigtig en fødevare, at planten blev betragtet som hellig. Quinoa tilhører salturtfamilien. I Danmark findes der tæt på 20 vildtlevende planter fra salturtfamilien, som alle sammen vokser nær havet.