Frokost med sangglade studenter årgang 1951

For nylig var 10 nysproglige studenter fra Metro-politanskolen årgang 1951 samlet. Det var de omkring de rødternede duge i Krøgers Familiehave på Frederiksberg. Her spiste de en god frokost, inden sanghæfterne kom frem, og der blev sunget sange som ”Gaudeamus igitur” og den russiske ”Stenka rasin” samt en række engelske og franske sange. Sangene er noget af det, som binder de 10 herrer sammen. Før de blev studenter, havde de i trekvart år i frikvartererne øvet en række sange, og da studenterhuen var sat på hovedet, kørte de i en bøgegrenpyntet charabanc – en hestevogn med bænke – rundt i København og sang de sange, som de havde øvet sig på. Oprindelig var de 14 i klassen, men i dag er der kun 10 tilbage. De mødtes første gang til deres 25 års studenterjubilæum. Siden har der været både 50 års og 60 års jubilæum, og nu har de aftalt at mødes cirka hvert andet år. Ud over at synge sammen taler de om sprog, som har alle de nysproglige studenters interesse, og de taler om de gamle lærere, hvoraf flere have nogle fantastiske eksamener fra Universitetet. –
For nylig var 10 nysproglige studenter fra Metro-politanskolen årgang 1951 samlet. Det var de omkring de rødternede duge i Krøgers Familiehave på Frederiksberg. Her spiste de en god frokost, inden sanghæfterne kom frem, og der blev sunget sange som ”Gaudeamus igitur” og den russiske ”Stenka rasin” samt en række engelske og franske sange. Sangene er noget af det, som binder de 10 herrer sammen. Før de blev studenter, havde de i trekvart år i frikvartererne øvet en række sange, og da studenterhuen var sat på hovedet, kørte de i en bøgegrenpyntet charabanc – en hestevogn med bænke – rundt i København og sang de sange, som de havde øvet sig på. Oprindelig var de 14 i klassen, men i dag er der kun 10 tilbage. De mødtes første gang til deres 25 års studenterjubilæum. Siden har der været både 50 års og 60 års jubilæum, og nu har de aftalt at mødes cirka hvert andet år. Ud over at synge sammen taler de om sprog, som har alle de nysproglige studenters interesse, og de taler om de gamle lærere, hvoraf flere have nogle fantastiske eksamener fra Universitetet. –. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.

For nylig var 10 nysproglige studenter årgang 1951 fra Metropolitanskolen samlet omkring de rødternede duge i Krøgers Familiehave på Frederiksberg. Her spiste de en god frokost sammen, inden sanghæfterne kom frem, og der blev sunegt sange som Gaudeamus igitur og den russiske Stenka rasin samt en række engelske og franske sange. Sangene er noget af det, som binder de 10 herrer sammen. Før de blev studenter havde de i trekvart år i frikvartererne øvet en række sange sange, og da det blev studenter kørte de i en charabanc pyntet med bøgegrene, som var spændt for to oldenburgske køreheste, rundt i København og sang de sange, som de havde øvet sig på.

Oprindelig var de 14 i klassen, og de mødtes første gang til deres 25 års jubilæum. Siden har der været både 50 års og 60 års jubilæum, og i dag er de kun 10 tilbage, og nu mødes de cirka hvert andet år. Ud over at synge sammen, taler de også om sprog, som har alle de nysproglige studenters interesse, og de taler om de gamle lærere, hvoraf flere have nogle fantastiske eksamener fra Universitetet, mens deres pædagogiske evner til gengældkunne ligge på et lille sted. Foto: Cæciliie Philipa Vibe Pedersen.