Fuglekiggeri er benhård konkurrence

Hjemmesiden Netfugl.dk's liste over, hvem der kan nå at se flest danske fuglearter på et år, er endnu blevet nulstillet. Der er allerede kamp om at ligge på førstepladsen, siger folk i miljøet

Sidste års førsteplads på netfugl.dk gik til Henrik Brandt fra Esbjerg. Hans største observation i 2015 var mellemflagspætten, som han så i Draved Skov lidt syd for Løgumkloster. Fuglen er meget sjælden. - Foto: Lars Gejl/Scanpix

Hvis du er en ørn til at genkende fuglefløjt og fjerpragter på lang afstand, kan det være, at du skal begynde at notere, hvilke fugle du går og får øje på. Hvert år opgøres det nemlig på hjemmesiden Netfugl.dk, hvem der i løbet af et år har set og registreret flest af de cirka 400 arter, der gennem tiden er blevet set på dansk territorium.

Da kalenderbladet nu er vendt og endnu en gang viser januar, er listen blevet nulstillet og kapløbet begyndt, men man skal stå tidligt op for at kunne følge med de danske fugleentusiaster, der allerede er godt i gang med kikkert, kameraer og notesblokke.

Sidste års førsteplads fik Henrik Brandt, som er pensionist og bor i Esbjerg. Han nåede at se intet mindre end 297 forskellige fuglearter i 2015. Han forklarer, at man går meget op i at komme til at ligge øverst på Netfugls årsliste.

”For mit vedkommende handler det ikke så meget om prestige, men mere om den personlige præstation, vil jeg sige. De 297 arter lever desværre ikke op til min målsætning på 300, som jeg gerne vil nå op på. Tidligere er jeg nå-et op på 299 på et år, og det indbragte en andenplads. Men mit mål i år er at nå de 300,” siger han over telefonen fra hjemmet i Esbjerg, hvor han netop er på vej ud ad døren.

Hans største observation i 2015 var mellemflagspætten, som han så i Draved Skov lidt syd for Løgumkloster.

”Det var det personlige hit, for den er meget sjælden. Den er under indvandring i Danmark og blev fundet i 2013 ved Gram Slot, og så har der været nogle enkelte fund siden. Men den i Draved gav ligesom lejlighed til at hele birder-Danmark fik set den,” siger han.

I ”birder-Danmark”, som Henrik Brandt kalder det, holder man sammen, så hvis man har set en sjælden art, kan man registrere det ved hjælp af et af flere meldesystemer, så andre ”i miljøet” kan nå ud og se eksemplaret, før den flyver igen.

Det hedder ”at twitche,” forklarer en anden fugleentusiast, Christian Andersen Jensen, der det meste af januar i år har toppet årslisten. Da denne artikel blev skrevet, havde han allerede set 124 arter og var taget på tur for at lede efter huldue ved Gylling Næs i Østjylland tæt på, hvor han bor.

Hans fuglekiggeri har i løbet af de første 14 dage af året bragt ham til både Søndervig i Vestjylland og Hirtshals i nord. ”Her, hvor jeg sidder, kan jeg se nogle forskellige gæs. Bramgæs og en enkelt blisgås. Hulduen så jeg to af på en uhøstet majsmark for lidt siden, så nu vil jeg fortsætte videre,” siger han over telefonen.

”Jeg er jo på efterløn og har god tid til at dyrke min hobby. Året er startet godt på den måde, at der hurtigt kom to sjældne arter på min liste. Brilleand fra Nordamerika og jagtfalk, der kommer oppe fra højfjeldet. Men der, hvor tingene virkelig rykker, er i henholdsvis maj og oktober, når trækfuglene er der. Der skal man virkelig holde øje, og timingen skal være perfekt. Alt efter vejret er det tit i Skagen, det foregår i maj, så samles mange fuglekiggere der,” siger han og forklarer, at det danske birder-miljø er præget af både venskaber og benhård konkurrence. Derfor er han heller ikke helt sikker på, at han kommer til at være i toppen af listen, når året er omme. ”Der er jo nogle, hvor det her er et spørgsmål om liv og død, om de når at se den og den fugl,” siger han.

Ønsker man at følge med i årslisten, kan den findes på Netfugl.dk under ”ranking”, hvor man også kan se, hvem der har registeret flest danske fuglearter gennem tiden.