Fuglesensation: Rødrygget tornskade fløjter løs i mose

I Slettemose mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland kan man i disse dage være vidne til lidt af en sensation for fugleeksperter og -elskere

Rødrygget tornskade (Lanius collurio).
Rødrygget tornskade (Lanius collurio). Foto: Ritzau Scanpix.

I Slettemose mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland er en lille bandit med sort maske omkring øjnene på spil. Det er dog en velkommen en af slagsen med dens orange bryst og røde bagfjer. Det er en rødrygget tornskade, som ellers er et temmelig sjældent syn i den danske natur.

Efter at antallet af ynglede fugle på landsplan dalede i mange år, er den lille spurvefugl for alvor vendt tilbage som ynglefugl på Slettemose mellem Rørvig og Nykøbing Sjælland. Det skriver Naturstyrelsen.

Det er lidt af en sensation for fugleeksperter og -elskere. For på dette sted er bestanden simpelthen gået fra kun et enkelt tornskadepar i 2006 til cirka 10 par i dag og med stor ynglesucces. Det viser en opgørelse fra Rørvig Fuglestation, der har observeret den rødryggede tornskade igennem en lang årrække.

”Vi er meget begejstrede,” siger skovrider Jens Peter Simonsen i en pressemeddelelse.

Udviklingen skyldes en forandring i netop dette moseområde, som tidligere var kornmarker. Siden 1995 er Slettemose blevet genoprettet som åbent landskab, hvor kvæg og heste har fået lov til at græsse. Det har ifølge styrelsen givet større og mindre vandflader og fugtige engpartier og ikke mindst forskellige insekter, heriblandt hele 131 billearter såsom løbe- og møgbiller, som tornskaden guffer i sig.

”Allerede kort tid efter, at vi sløjfede dræn og åbnede grøften, oplevede vi, at der kom et meget rigt fugleliv til det nye område. Siden da har Slettemose udviklet sig til en naturperle, som også er meget velbesøgt,” siger Jens Peter Simonsen.

Rødrygget tornskade er den mest almindelige af de to ynglende danske tornskadearter, men for tiden er trækfuglen dog på vinterferie sydpå. Tornskaden foretrækker åbne områder med buskadser af eksempelvis tjørn, slåen og ene, krat, levende hegn og enkeltstående træer.

Det er ikke alle, der er lige så begejstrede for den lille fugl og dens krogede, rovfuglelignende næb. Fuglen lever især af insekter, men kan også fange større dyr såsom firben og frøer. Er der rigeligt med føde, kan den finde på at spidde sit bytte på en torn og gemme det til senere.