Fugletrækket er begyndt

Lige nu byder en sommermorgen ved Vadehavet på store flokke af trækkende strandskader, hvilket er et af de smukkeste syn, man kan opleve

Antallet af strandskader er faldet over de seneste år, fra 50.000 i 1972 til 10.000 i dag. Foto: Bo L. Christiansen

Selvom vi er midt på sommeren, har mange af de arktiske vadefugle allerede taget hul på efterårstrækket og er på vej til Vadehavet. Nogle har haft et mislykket yngleforsøg i det høje nord, mens andre er færdige med at yngle. Og det er netop nu og i de kommende uger, at der er chance for at opleve nogle af de smukkeste vadefugle, som gør ophold i Vadehavet for at ”tanke op”, inden rejsen går videre mod Sydeuropa, Vestafrika og sågar Sydafrika.

Det er lidt pudsigt, at netop nu, hvor mange af os går og nyder sommerferien, har en række af de ynglende vadefugle indledt deres efterårstræk. Det er tidligt på året, og det vidner om, at deres ynglesæson langt mod nord er kort og hektisk. På tundraen skal de fra sidst i maj eller i begyndelsen af juni danne par, lægge og udruge æg samt vogte deres unger, til de er flyvefærdige. Tundraen bugner af små insekter i den korte, lyse sommer, som passer godt som føde for ungerne, men som ikke giver betydelig næring til de voksne fugle, der hen over sommeren bruger mere energi, end de optager. Også derfor er det vigtigt for de gamle fugle, at ynglesæsonen er kort, så de i en fart kan komme tilbage til Vadehavet og æde sig i form.

Her i juli og i det meste af august kan man se trækkende vadefugle langs hele den jyske vestkyst, men ved Blåvandshuk er det allerbedst, fordi særligt mange af flokkene her rammer Danmarks vestligste punkt. Kysten rager lidt ud i Nordsøen, og ofte kan flokkene af de smukke vadefugle ses på ganske tæt hold fra stranden. Det er de voksne fugle, der først trækker mod syd, mens ungfuglene først følger efter en måneds tid senere, og lige nu er det en stor oplevelse at se de forbitrækkende vadefugle i deres smukke yngledragter. Det drejer sig blandt andet om arterne strandskade, stor præstekrave, strandhjejle, islandsk ryle, sandløber, almindelig ryle, lille kobbersneppe, stor regnspove og stenvender. Fuglene kommer fra ynglepladser i det nordlige Skandinavien, Rusland, Sibirien, Svalbard, Island, Grønland og så langt væk som det nordlige Canada.

Vadefuglene trækker mest talrigt om natten og tidligt om morgenen, og derfor er det en god idé at være på plads på stranden, allerede når det bliver lyst. Men trækket kan godt fortsætte langt op ad dagen, ligesom det ofte tager til igen hen mod solnedgang. Vadefugletrækket opleves bedst i modvind, for da flyver fuglene i lav højde. Derfor er vinde omkring syd og øst de bedste at observere trækkende vadefugle i. Dog skal man huske på, at når det drejer sig om fugleiagttagelser, så er der ingen garantier, og fuglene kan opføre sig stik mod erfaringer og teorier!

Strandskaden er den mest synlige vadefugl på efterårstræk langs den jyske vestkyst, og at se en flok trækkende strandskader passere lavt over strandkanten er én af de smukkeste oplevelser, som fuglekiggeri kan give.

Desværre viser Blåvand Fuglestations observationer af fugletrækket, at antallet af strandskader ved Blåvand er faldet betydeligt over de seneste år. I nyere tid er der således kun registreret mellem 10.000 og 12.000 forbitrækkende strandskader om året, mens tallet i 1970erne lå på omkring 30.000. Blandt årsagerne til dette fald vurderes det, at et omfattende fiskeri efter hjertemuslinger i vigtige fødesøgningsområder har fjernet en del af fødegrundlaget for arten, men også at spredningen af den invasive stillehavsøsters i hele Vadehavet har udkonkurreret blåmuslingen, som også er et af strandskadens foretrukne fødeemner.

Fiskeriet efter hjertemuslinger er senere blevet indstillet, og måske er der håb for, at der igen kan tælles flere strandskader på træk ved Blåvandshuk. Måske helt op i nærheden af rekorden på over 50.000 fugle i efteråret 1972 – hvem ved

John Frikke er projektkonsulent hos Nationalpark Vadehavet.