Analyser af dna fra 13 neandertalere, som forskere har fundet i en grotte i Sibirien, viser, at de var i familie med hinanden. Det er ifølge forskerne et vigtigt skridt mod at skabe et billede af, hvordan de mystiske fortidsmennesker levede. Det skriver The Guardian.
Neandertalerne levede i Eurasien gennem 400.000 år, indtil de uddøde for cirka 40.000 år siden, og der er tidligere fundet neandertalere i forskellige grotter på kontinentet. Men det har førhen været umuligt at bestemme, om de har boet i små grupper eller ej, og det er derfor “virkelig spændende”, at de levede sammen. Det fortæller Laurits Skov, som er dansker og førsteforfatter på studiet, til The Guardian.
Analysen af dna’et viser desuden, at de fundne neandertalere var meget indavlede. Det kan være en konsekvens af, at der var tale om små grupper på kun 10-20 individer, der levede isoleret fra deres artsfæller, lyder det fra forskerne. Der var dog mere genetisk diversitet i neandertalernes mitokondrier, som bliver arvet fra moderens side, end i Y-kromosomerne, der arves fra far til søn. Det vidner muligvis om, at de kvindelige neandertalere har forladt deres hjemstavn for at bo med mandlige partnere, siger forskerne. Ud fra dna kan det dog ikke siges, hvorvidt flytningen har været frivillig eller ej.
Neandertalerne delte i en periode jorden med vores egen menneskerace, Homo sapiens. Forskning har vist, at de to menneskeracer i den periode fik børn med hinanden, hvorfor mange moderne mennesker har 1-6 procent neandertaler-dna i blodet. Mens Homo sapiens som bekendt stadig lever, uddøde neandertalerne imidlertid. Den nye viden om deres levemåde kan måske hjælpe forskerne med at forstå, hvorfor vi overlevede, og de ikke gjorde.