To gange om dagen året rundt lægger medlemmerne af Dragørs to gåseholderforeninger vejen forbi gåseburene, som ligger på et stykke træomkranset jord ved Dragør på Amager.
De godt 30 medlemmer af de to foreninger Broen og Dragør Fjerkræavlerforening har tilsammen omkring 300 gæs, og de kommer om morgenen, når gæssene skal lukkes ud på de nærliggende strangenge, og igen sidst på eftermiddagen, når gæssene skal lukkes ind for natten. Ud over gæs er her også en del høns og ænder.
Området kaldes i folkemunde for Gåserepublikken, og Kristeligt Dagblad er kommet på besøg en sen eftermiddag, hvor gæssene er kommet hjem. Nogle er allerede blevet lukket ind i træburene, mens andre vralter rundt mellem burene og venter på, at deres ejere skal blive klar til at lukke dem ind.
LÆS OGSÅ: Ældre foretrækker jul på plejehjemmet
En af gåseholderne er formand for foreningen Broen Hans-Henrik Gade-Petersen. Han har 30 gæs, som han kan genkende blandt alle de andre gæs, og han er kommet i Gåserepublikken, siden han var nyfødt.
Der har altid været tradition i min familie for at holde gæs. Min morfar var med til at starte foreningen Broen. Min oldefar havde også gæs, og min tipoldefar blev malet af marinemaleren Christian Mølsted med sine gæs. Jeg har haft mine egne gæs, siden jeg var syv år, forklarer Hans-Henrik Gade Petersen, der ud over at holde gæs arbejder som sygehjælper.
Dragør er omgivet af store strandenge, som gennem århundreder har gjort området velegnet som sted for opdræt af gæs. Fattige fiskere kunne supplere deres sparsomme udkomme ved at holde gæs, som oprindelig boede i folks hjem. Æggene blev typisk udruget i et kammer eller i stuen.
Senere blev der etableret en lille by med huse til gæssene på havnen i Dragør, hvor en stor del af byens gåseholdere flyttede deres gæs hen.
På grund af anlægget af færgehavnen til færgetra-fikken mellem Dragør og Limhamn i Sverige omkring 1960, blev det for farligt for gæssene at krydse området på vej til og fra strandeng-ene. Derfor stillede kom-munen et område i udkan-ten af Dragør til rådighed for gåseholderforeningerne, og her holder de stadig til.
Op til jul er der særligt travlt i Gåserepublikken. Omkring 250 af de 300 store, flotte hvide eller grå landgæs bliver slagtet og solgt eller foræret væk til familie og venner. Resten bruges til avl.
Økonomisk set kan det dog ikke længere betale sig at holde gæs.
Kornpriserne er meget høje, så gæssene giver bestemt ikke overskud, siger Hans-Henrik Gade Petersen.
For at få lov at holde gæs i Gåserepublikken skal man bo i Dragør, men selvom der er en lang og solid tradition for gæs i byen, er interessen alligevel dalende.
I 1970erne og 1980erne var der en lang lang venteliste for at få en plads her. Sådan er det bestemt ikke længere. Der kommer ikke nye til, mine egne børn er heller ikke interesseret. Tiden er blevet en anden, så traditionen med at holde gæs i Dragør vil forsvinde ad åre, siger Hans-Henrik Gade Petersen.
Selv har han bestemt ikke tænkt sig at droppe gæs-sene.
Det er en livsstil for mig, og det er sjovt at konkurrere med de andre for eksempel min fætter, som også er medlem af foreningen om, hvem der har de største gæs, hvem der får de første gæs-linger om foråret og så videre.
Jeg fortsætter med at komme her, så længe jeg kan tygge smør, siger Hans-Henrik Gade Petersen.
