Gåsevin

Johannes Nørregaard Frandsen, Institutleder, cand.phil. Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet.
Johannes Nørregaard Frandsen, Institutleder, cand.phil. Institut for Kulturvidenskaber på Syddansk Universitet. Foto: Nils Rosenvold Denmark.

Georg Brandes citeres i Ordbog over det danske Sprog for denne vending, som han bruger i en anmeldelse: Hans lille bog er kraftig som ædel gåsevin, velsmagende som kødet af en hankat. Det er ikke venligt, for den ædle gåsevin er det rene og skære postevand, og så behøver vi ikke kommentere hankatten.

Gåsevin er et udtryk for postevand.

Det er ment spøgefuldt og har været i brug på dansk i lang tid, formentlig er det opstået i eller måske før 1600-tallet. Et parallelt udtryk, der også blev brugt i 1800-tallet, var at drikke med gåsen. Det er ikke et udtryk, jeg kan anbefale! Jeg tror, det kunne misforstås, hvis man hen over middagsbordet meddelte, at man ville drikke med gåsen!

Når jeg har valgt at skænke denne ædle drik for læserne, er det, fordi Ingrid Jørgensen har spurgt til det i en mail. Ingrid Jørgensen vil blandt andet gerne vide, om det måske er sønderjysk? Hun foreslår, at det måske bruges, fordi vanddrikkere så bedre kan skåle med vindrikkere. Det sidste er et meget godt bud, som jeg tror, der godt kan være noget om, for gåsevin er først og fremmest en spøgefuld omskrivning for vand, man drikker. Jeg kan derimod ikke bekræfte det sønderjyske ophav til udtrykket. Jeg tror, det bruges og har været brugt over hele landet, men det er formentlig vandret til Danmark fra Tyskland.

LÆS OGSÅ: Kisteglad

Der findes sjovt nok tilsvarende spøgende udtryk for postevand på en række sprog, på tysk eksempelvis som gänsewein, på svensk som gåsvin eller gås-punsch. Der er et tilsvarende udtryk på fransk, vin de grenouilles, men her er gåsen skiftet ud med en frø. Måske er det lårene, der trækker de lækkersultne franskmænd i den retning.

Således håber jeg, læserne vil skåle i gåsevin. Det er både sundt og læskende! Men man kan godt få ondt af de gæs, der skal lægge navn til mange udtryk, der oftest referer til dumhed eller klodsethed. Det er ikke godt at gå som en gås, mens gåsegang skægt nok er o.k., for det sidste betyder blot at gå i en lang række. Det er heller ikke alt for fedt at blive kaldt en dum gås, og det er ikke min skyld, at det oftest bruges om kvinder. Der findes et ældre udtryk, der dækker det samme som at være dum som en gås, nemlig at være gåsevorn! Det, synes jeg, er et sjovt udtryk, som burde genindføres i brug. Man kan faktisk også bare blive kaldt gåset, der heller ikke er rosende.

Der er mange ord, hvor gås danner forstavelse. Der er flere planter som gåsefod og gåseurt. Man kan også få gåsehud og det endda over hele kroppen, hvis man småfryser eller får en forskrækkelse. Så er der den paradoksale, nemlig at anførselstegn eller tegnene ofte kaldes for gåseøjne. Hvad har det med gæs at gøre? Ligner de øjnene hos en gås? Forklaringen er formentlig en anden, ja, der er måske endda to mulige forklaringer. Den ene er, at man engang inden for vævning lavede nogle mønstre, som blev kaldt gåseøjne, og det er disse mønstre, der har inspireret. Den anden er, at citationstegnene er tegn, som i sig selv er tomme, og så er vi tilbage ved forestillingen om, at en gås er dum og tomhjernet. Stakkels dyr.