Der findes fænomener i de danske skove, som ingen endnu helt har fundet forklaringen på.
Nisseskæg er et af dem. Når det har regnet, og skovens træer er blevet grundigt våde, så kan der ved frostvejr dukke små hvide, vatlignende totter frem på grene og stammer. De fine tråde af is kaldes også for ”nisseskæg”, for de ligner ganske enkelt et flere centimeter langt fuldskæg, som vi ellers forbinder med julemænd og nisser.
Nisseskægget opstår, når vandet i den begyndende frost trænger ud af det vandmættede træ - men det er forklaringen på, hvordan skægget eller de hårfine istråde dannes, forskerne stadig undersøger. Den nyeste forskning tyder imidlertid på, at forklaringen skal findes i særlige svampearter inde i træet.
Især knytter forskerne svampearten smuk bævrehinde (Exidiopsis effusa) til fremkomsten af nisseskæg. På grene uden denne svamp opstår der nemlig ikke istråde, men isen lægger sig blot som en almindelig skorpe på grenen.
Man skal have øjnene og vejret med sig, hvis man leder efter nisseskæg. Men kig efter vådt og dødt træ - især i løvskove - så kan det være, at barnetroen på nisser kan holdes levende, også efter juletræet er røget ud.