Gamle og nye veje i pensionsdebatten

Pensionen har alle dage været et flittigt diskuteret emne

Ønsker for sygeplejerskers pensionsforhold blev beskrevet i avisen i 1953. – Arkiv
Ønsker for sygeplejerskers pensionsforhold blev beskrevet i avisen i 1953. – Arkiv. Foto: Ritzau/Scanpix.

Der er lagt i ovnen til et folketingsvalg med pension som et af de centrale temaer. Siden årsskiftet har Socialdemokratiet været ude med budskabet om såkaldt differentieret pension, hvor nedslidte skal have ret til at gå fra arbejdsmarkedet tidligere. En ordning, der er blevet kritiseret for ikke at være konkret, især af Venstre, der sammen med Dansk Folkeparti og De Radikale har indgået en aftale om ”seniorførtidspension” til nedslidte ældre fra fem år før pensionsalderen.

Nedslidning er bare én afstikker blandt mange i pensionsdebatten gennem tiden.

I Kristeligt Dagblad i 1941 kunne man læse, at Sverige stod over for det samme ”sociale problem” som Danmark, nemlig demografien:

”Der bliver færre unge og flere ældre. Svenska Dagbladet har regnet ud, at i Løbet af de kommende tyve Aar vil Tallet paa Personer over 65 Aar i Sverige stige med 200.000 og foreslaar derfor en Forhøjelse af den offentlige Pensionsalder. Det er jo ikke saaledes, skriver Bladet, at en samtidig og pludselig Aldersinvaliditet sætter ind for eksempel ved det fyldte 65. Aar. Individuelle Variationer gennembryder Reglen i stort Omfang.”

Demografiaspektet er heller ikke det eneste, man kan diskutere, når det handler om pension. Diskussionen om forskellig pensionstid til forskellige faggrupper gav sig også til kende i de tidligere år.

I 1953 kunne man i Kristeligt Dagblad læse, at Dansk Sygeplejeråd ønskede, at sygeplejerskers pensionsforhold ligestilledes med statens tjenestemænd, og at ”der gives alle sygeplejersker ensartede og tilfredsstillende pensionsforhold. Man maa af hensyn til den forsvarlige pleje af patienterne og sygeplejernes krævende og ansvarsfulde arbejde forlange, at de i tjenestemandsloven nedfældede bestemmelser om særberegning af sygeplejerskernes pensionsalder følges overalt, saa sygeplejerskerne i alle tilfælde kan fratræde deres stillinger med fuld pension med 65 aars alderen.”

d
d

I Kristeligt Dagblad 1972, året inden jordskredsvalget, kunne man læse, at SF-folketingsmedlemmet Morten Lange stillede sig skeptisk over for udskydning af folkepensionsalderen fra 67 til 68 år. Han ”tror, vi må gå nye veje, når det drejer sig om pensionsalder. Det er muligt, vi vil foreslå den nuværende stive ordning afløst af en glidende ordning med fleksibel pensionsalder”, stod der dengang i avisen. Han beskrev ikke det mulige forslag yderligere.

Som tidligere vil forskellige scenarier for pensionsforhold og -alder formentlig også være at finde i kommende politiske diskussioner og måske allerede i løbet af de kommende uger op til det længe ventede valg den 5. juni.