Hvad er en shanty? Det er der givetvis ikke mange, der ved. Ikke desto mindre har mange imidlertid, måske midt i en dans, opstemt og svedende, spurgt: What shall we do with the drunken sailor ? Der kan oversættes til: Hvad skal vi gøre med den fulde sømand?
Jogvan Joanesarson er måske en af dem, som har stillet ovenstående spørgsmål flest gange i sit liv. Han er formand for Shantykoret, der er en del af Helsingør Sømandsforening og har brugt størstedelen af sit liv i det maritime univers. Først som skibsdreng på verdenshavene, siden som skibsingeniør herhjemme – et arbejde, han stadig varetager.
Shantykoret blev stiftet i 1999, men synger sange fra ”den tid skibe var af træ og søfolk af stål,” som Jogvan Joanesarson siger.
Og en bedre forklaring kan man vist ikke give. En shanty er nemlig en betegnelse for de sange, som blev sunget ombord på de gamle sejlskibe, når ankeret skulle lettes, og sejlet sættes ved hjælp af en eneste ting: mandskabets håndkraft.
”Hvis ikke man fik folk til at arbejde i takt, kunne det være utrolig besværligt. Så man sang en sang, der passede i rytmen til det arbejde, der skulle laves,” fortæller Jogvan Joanesarson.
Selvom shanty-viserne stadig synges visse steder, skal man lede længe efter en besætning, som stadig dyrker den gamle tradition.
Men nu har shanty-viserne, som så meget andet, taget turen fra sejlskibenes nedre dæk til internettets evindelige bølgeskvulp. Det har de gjort i form af et ungt skotsk postbud, som sidste sommer lagde en video op på det sociale medie Tik Tok, hvor han sang en af de efterhånden glemte shanties til stor glæde for over en million mennesker, som tilkendegav deres begejstring ved at se og dele videoen.
Siden har Nathan Evans, som postbuddet hedder, publiceret lignende videoer, hvor han gengiver de gamle viser, og nogle af hans mest populære videoer har over seks millioner visninger.
Flere har nu fulgt skottens eksempel og istemt med deres egne versioner af de gamle sømandsviser, og som det ofte er parolen med internettet, så er shanty-traditionen nu genopstået på ny.
At shanty-viserne har sneget sig ind på listen af kuriøse fænomener, der fra tid til anden blomstrer ufortrødent i internettets mest kringlede kroge, overrasker ikke Jogvan Joanesarson.
”Vi trænger til at være sammen om noget særligt. I øjeblikket bliver vi mere og mere isoleret i vores små bobler, og derfor har det stor betydning at have noget at være fælles om,” mener han.
Ifølge Jogvan Joanesarson skal man ikke forvente ”poetiske perler”, men sangene er festlige og sjove, og vigtigst af alt: alle kan synge med.
”Det gode ved de her sange er, at de er nemme at synge. Alle kan synge med – selv en sømand, som aldrig i sit liv havde læst en bog, kunne synge med på shanties,” forklarer han.
Og med ”alle” mener skibsingeniøren virkelig alle. De fleste af melodierne stammer nemlig fra England og synges derfor også på engelsk.
”Årsagen til, at de fleste shanties bliver sunget på engelsk er, at englænderne dominerede på havet dengang, hvor fænomenet opstod i 1700-tallet. Der kunne være sømænd med fra alle verdens lande, men det eneste, de skulle kunne, var et omkvæd på engelsk og så at svare, når deres navn blev råbt op.”
Noget tyder på, at Jogvan Joanesarson måske skal til at forberede sig på forøget interesse i Shantykoret. Ifølge Google Trends, et analyseredskab fra Google, bliver der i disse dage søgt mere på ”sea shanties” end nogensinde før i søgemaskinens historie.
Er man interesseret, skal man dog forberede sig på at mødes over Zoom, til verden igen genvinder en form for normalitet.
”Det er ikke alle, der er lige glade for at øve på Zoom, men alligevel skråler de med for fuld hals, når først vi kommer i gang,” bemærker Jogvan Joanesarson grinende.