700 hyldemeter med gamle, gulnede skibsjournaler, logbøger og andre maritime dokumenter har stået i årevis og samlet støv på Rigsarkivet. Men ikke længere. For nu skal de gamle papirer, der kan dateres helt tilbage til 1675, støves af og studeres. Ikke af historikere eller søfartseksperter. Men af klimatologer.
For i alt dette gamle materiale fra danske skibe gjorde kan man finde nøjagtige observationer af vejret dengang. Skippere og styrmænd på danske skibe har i flere århundrede ført logbog over vejret på deres rejser. Deres flittige nedskrivninger med pen og blæk om sol, vind og nedbør skal nu digitaliseres og dermed fortælle os mere om, hvordan vejret bliver i fremtiden.
Der er ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI, tale om millioner af vejrobservationer fra logbøger og gulnede flaskeposter med vejrregistreringer, som aldrig har været anvendt før, og som udgør en vigtig brik i fremtidens klimaforskning.
Materialet skal indgå i et kommende projekt med danske og internationale forskere. Projektet er et samarbejde mellem Rigsarkivet og DMI og er muliggjort med en bevilling på 14.25 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.
Blandt det store historiske materiale, der nu skal genanvendes, er der også fundet hidtil ukendte dagbøger frem. Her beskriver danske søfolk deres hverdag på havet og i fremmede havne.
Vi skylder de danske søfolk en stor tak for skibsjournalerne, der er en guldgrube af viden om vejrforhold over en lang historisk periode, udtaler arkivar Adam Jon Kronegh fra Rigsarkivet, der sammen med Danmarks Meteorologiske Institut leder projektet.
"Det gælder for eksempel vejrforholdene i Øresundsregionen og de arktiske egne, specielt i Grønland. Den viden, vi får fra de historiske kilder, er unik både i ensartethed og omfang og der er allerede stor interesse for at anvende det i klimaforskningen, også internationalt," siger arkivaren i en pressemeddelelse fra DMI.
De danske skibes kaptajner skulle føre logbøger og skibsjournaler under deres rejser, og alt om bord skulle registreres, derudover de konkrete vejrforhold. Søfolkenes optegnelser indeholder værdifuld information om tryk-, vind-, strøm-, is- og temperaturforhold.
Ved hjælp fra moderne analysemetoder kan hver enkelt observation hjælpe forskere med at rekonstruere tidligere vejrforhold, som kan indgå i computermodeller til at forudsige fremtidens vejr, fortæller forsker Martin Stendel fra DMI.
”Verdens klimaforskning hviler på et fundament af historiske observationer, og her kan vi byde ind med noget enestående fra dansk side. Når vi analyserer vejrdata fra skibsjournaler med millioner af optegnelser om vejret helt tilbage til 1675, så får vi både ny viden og et langt mere robust fundament for blandt andet klimamodeller til moderne klimaforskning. Jo mere information vi har om fortidens vejr, desto mere præcise udsagn kan vi lave om fremtidens klima," siger han i pressemeddelelsen.