Gammel emballage og en kilometer fyldt med sko. Hvorfor samler vi?

På Tidens Samling i Odense samler Cæcilie Ning Hage hverdagsobjekter fra det 20. århundrede – inklusive private samlinger af alt fra mønter til yoyoer. Vi samler, fordi vi er genetisk designet til det, fortæller lektor i klinisk medicin Michael Winterdahl

Tidens Samling finansierer sine udstillinger ved at udleje historisk tøj til tv og film. For eksempel "Hvidstensgruppen", "Badehotellet" eller den aktuelle DR-serie "Carmen Curlers".
Tidens Samling finansierer sine udstillinger ved at udleje historisk tøj til tv og film. For eksempel "Hvidstensgruppen", "Badehotellet" eller den aktuelle DR-serie "Carmen Curlers". Foto: Tidens samling.

Forleden kom en mand forbi museet Tidens Samling i Odense. Han skulle aflevere noget gammelt legetøj, da museumsdirektør Cæcilie Ning Hage fik øje på en bunke pap i hans bil. Der var gamle chokoladeæsker, covers fra lp’er og emballage fra tandpasta og creme, kunne hun konstatere. Det ville hun rigtig gerne overtage. Donoren rystede på hovedet.

"Jamen lille ven, det ville jeg da bare køre til brændbart. Hvad vil du dog med det?", sagde han ifølge direktøren. Han kunne nemlig ikke se, at det hele var noget værd, men hun fik lov at få emballagen.

Tidens Samling i Odense er én stor privat samling af hverdagsgenstande fra det 20. århundrede. Ud over den permanente udstilling af dagligstuer fra forskellige tidsperioder råder museet over et 1600-1800 kvadratmeter stort lager, der er proppet fra gulv til loft med genstande fra den nære fortid.

Snævre små gange leder Cæcilie Ning Hage forbi en kilometer af skoreol, stativer med tøj, der udlejes til historiske serier som "Badehotellet", "Sygeplejersken" og "Krøniken", og massevis af papkasser med donerede ting.

Det var populært at samle knapper fra 1900-tallet op til 1970'erne, og man så ofte, at folk fjernede knapper, før de kasserede tøj. Samlingen havde også et praktisk formål, da de kunne sys i tøj, der gik i stykker, fortæller Cæcilie Ning Hage.
Det var populært at samle knapper fra 1900-tallet op til 1970'erne, og man så ofte, at folk fjernede knapper, før de kasserede tøj. Samlingen havde også et praktisk formål, da de kunne sys i tøj, der gik i stykker, fortæller Cæcilie Ning Hage. Foto: Tidens Samling

På lageret findes også private menneskers samlinger, som er doneret til museet. Selvom Cæcilie Ning Hage ikke er historiker, har den store samling givet hende et overblik over, hvad der har været populært at samle på gennem tiden.

"Vi har rigtig mange servietsamlinger. Det er virkelig en klassiker," fortæller hun.

Hun nævner også fossiler, tinsoldater og glansbilleder som samleobjekter, der hittede i første halvdel af det 20. århundrede. I 1950’erne og 1960’erne blev autografer, idolkort og cigaretpakker populære, mens det i 1980’erne og 1990’erne blev moderne at samle på blandt andet viskelædere, reklameyoyoer, kuglepenne og smølfer.

Designet til at samle

Menneskers interesse i at samle har en evolutionær forklaring, fortæller lektor ved institut for klinisk medicin på Aarhus Universitet Michael Winterdahl.

"Vores design er jo ældre end den livsstil, vi har nu. Vi er jægere og samlere, der tilfældigvis lever i et avanceret samfund – og historisk var det dem, der var gode til at samle, som overlevede og satte børn i verden. Vi stammer fra de gode samlere, så det er indbygget i vores genetik," fortæller han.

Samlingen er knyttet til belønningssystemet i hjernen, fortsætter Michael Winterdahl. Det er især følelsen af overraskelse, når man finder en ny genstand, der udløser belønningsstoffet dopamin.

"Lad os sige, at du har et sæt smølfefigurer, der skal være komplet. Man bliver ved med at søge, og hvis man finder en sjælden figur, bliver man overrasket, og det giver en stor belønning i hjernen i form af dopamin."

Det var også populært for voksne at samle på slips, fortæller Cæcilie Ning Hage.
Det var også populært for voksne at samle på slips, fortæller Cæcilie Ning Hage. Foto: Tidens samling

Børn gider ikke blå Mauritius

Det er svært at kende forhistorierne på alle de samlinger, der doneres til Tidens Samling, men ifølge Cæcilie Ning Hage er mange af dem startet af børn.

"Det kan være noget, der har fascineret, været flot eller som man kunne lege med og samles om," fortæller hun og nævner glansbilleder, nummerplader eller hønseringe, der kunne kastes mod en mur, som eksempler. Der findes også en lang række samleobjekter, der er skabt af industrien.

"Engang fik man mærker med til sit Rich's eller Danmark-samlehæfte, når ens forældre købte kaffe,” siger hun og tilføjer, at man stadig ser, at der fra tid til anden udleveres samlemærker, når man handler i et bestemt supermarked. 

Disse former for samlinger er det, som professor Ludwig Duncker ved det tyske Justus Liebig Universitet i Giessen ville kalde en lukket samling. Han har forsket i børns samlinger, som han inddeler i to kategorier.

"Åbne samlinger kan være kastanjer, sten eller blade fra træer, og de er aldrig komplette. Lukkede samlinger eksisterer kun i kommerciel sammenhæng og er for eksempel billeder af fodboldspillere, hvor man kan købe et hæfte og fylde det ud, hvilket giver mindre plads til egen fantasi,” skriver han i en mail til Kristeligt Dagblad.

Hvor børn samlede på legetøj, kapsler og julemærker, var det hos voksne i højere grad frimærker, mønter, autografer fra kendte eller juleplatter, der hitter, fortæller Cæcilie Ning Hage. Der er dog ikke mange frimærker i Tidens Samling, og museumsdirektøren mener, at det er, fordi de kan videresælges for penge. Og netop denne værdi kan være afgørende for voksne. 

“Hos voksne kan man opleve, at bytteværdi eller markedsværdi, der kan konverteres til penge, er vigtigt. Et barn ville aldrig samle et blåt Mauritius – et af de dyreste frimærker i verden – fordi det afbildede motiv vil være uinteressant,” påpeger tyske Ludwig Dencker med henvisning til det sjældne frimærke, hvor dronning Victoria er afbildet. 

I Cæcilie Ning Hages samling er der en skoreol, der strækker sig en kilometer.
I Cæcilie Ning Hages samling er der en skoreol, der strækker sig en kilometer. Foto: Tidens Samling

"For børn er det vigtigere, om det er et flot billede af en blomst eller et lokomotiv, der er på mærket."

Det er dog ikke så let at få børn til at svare på, hvorfor de samler. I forskningsprojektet "Når børn samler" har Duncker spurgt over 600 tyske børn og fået svar som, at det er "smukt" eller "sjovt".

Posemælk og Pernille-chokolade

Cæcilie Ning Hage ved godt, hvorfor hun samler. For det første kommer hun ud af en samlerfamilie. Tidens Samling blev startet af hendes mor, Annette Hage, der gik så meget op i sin samling, at hun kun gik i ældre tøj og lignede noget, der var taget ud af 1930’erne. Også morfaderen var samler og ejede Kramboden, en købmandsgård med antikviteter, som Cæcilie Ning Hage og hendes mand i dag har overtaget.

"Jeg kan godt lide, når ting har noget sjæl og historie og noget patina. Vi samler på alt fra kælder til kvist og fra inderst til yderst, plejer jeg at sige," smiler hun og understreger, at hun kan blive ellevild over en gammel sæbepakke.

Det kan godt være, at manden i bilen fyldt med emballage syntes, at det var "skidt og skrammel", men det har stor værdi for Cæcilie Ning Hage. Emballagen kan bruges i særudstillinger, og det er sjovt for gæsterne, fordi de bliver mindet om posemælk og Pernille-chokolade, fra da de selv var børn.

Ifølge Cæcilie Ning Hage "ligger det og vipper", om det er helt sundt for hende at samle så meget.

"Jeg har virkelig svært ved at smide noget ud," indrømmer hun og afslutter:

"Men det er, fordi jeg har det sådan, at det er nu, det skal samles. Om et par år er meget af det måske røget i brændbart."