Skuespilleren Graham Chapman hænger på korset og nikker med hovedet i takt til musikken, mens han muntert fløjter og synger, at man kun skal koncentrere sig om livets lyse sider.
Scenen fra Monty Pythons satiriske film ”Life of Brian” er verdenskendt. Da filmen kom frem i 1979, skabte den stor opstandelse og forargelse ikke mindst blandt kristne grupper, fordi den gjorde grin med Jesu korsfæstelse.
Nu har den 37 år gamle film skabt en ny strid i Tyskland.
På langfredag, der jo ifølge Bibelen er den dag, hvor Jesus blev korsfæstet, vil pensionisten Martin Budich vise ”Life of Brian” ved en offentlig filmforevisning i byen Bochum. Det er fjerde år i træk, at han viser Monty Pythons Jesus-satire netop på en langfredag, og Martin Budich har valgt denne dag med fuldt overlæg:
I mange tyske delstater, blandt andet i Nordrhein-Westfalden, hvor Bochum ligger, er det nemlig forbudt at vise film som ”Life of Brian” på helligdage som langfredag.
I Tyskland findes der en helligdagslovgivning, som giver delstaterne ret til at ”beskytte” helligdage i det offentlige rum. Delstaterne bestemmer selv, hvilke og hvor mange helligdage der skal beskyttes, og myndighederne har for eksempel lov til at forbyde gadefester eller offentlige fremvisninger af bestemte film på disse dage.
Når delstaterne tager stilling til, hvilke film der ikke må vises på helligdagene, retter de sig efter en liste, som instituttet Freiwillige Selbstkontrolle, også kaldet FSK, har lavet. Instituttet, der ellers er beskæftiget med at aldersklassificere film, har udsendt en liste over film, der efter instituttets mening har en karakter, der ”taler imod, at de vises på særlige helligdage”. En af disse film er ”Life of Brian.”
Martin Budich ved, at han kommer i konflikt med loven, når han viser filmen på fredag, men det er netop formålet med hans aktion. Han vil protestere imod den efter hans mening alt for tætte forbindelse, der er mellem kirke og stat.
”Når staten forbyder bestemte film på kristne helligdage, opfører den sig ikke religionsneutral, sådan som den ifølge grundloven er forpligtet til,” siger han til avisen Neues Deutschland.
Efter filmforestillingen i 2014 fik Martin Budich en bøde på cirka 2200 kroner af Bochums Kommune, som han nægtede at betale. I stedet for klagede han til byretten i Bochum og fik sænket bøden til 750 kroner, men dermed var han heller ikke tilfreds. Han har sat sig som mål at få sagen helt op i Forbundsforfatningsdomstolen, fordi han håber, at dommerne i Tysklands højeste domstol vil erklære forbuddet mod at fremvise bestemte film på helligdage for ugyldigt.
Martin Budich betegner sig selv som agnostiker, og han betragter bøden fra Bochums Kommune nærmest som en æresbevisning.
Til Neues Deutschland siger han stolt, at bøden giver ham status som ”en statslig anerkendt gudsbespotter.”
Den stædige pensionist er ikke den eneste, der er utilfreds med loven. Politikeren Patrick Breyer fra partiet Piraterne, der sidder i delstaten Schleswig-Holsteins parlament i Kiel, ønsker, at loven i det mindste reformeres.
”Jeg mister vejret, når jeg tænker på, at selv harmløse film i år 2016 stadig findes på listen over forbudte film. Denne censur er virkelighedsfremmed,” siger han til magasinet Der Spiegel.
FSK har lige siden 1980 ført listen over film, der ikke var egnede til at vises på helligdage, og ifølge Der Spiegel er det et problem, at instituttet ikke automatisk aktualiserer vurderingen af film: Når først en film er havnet på listen, så bliver den der.
Det betyder, at film, som mange mennesker i dag betragter som fuldstændig harmløse, ikke må vises i biografen på en langfredag. For eksempel hører børnefilmene om Heidi og Gede-Peter til kategorien af forbudte film, blot fordi instituttet for 35 år siden mente, at filmene var for muntre.
FSK laver kun en genvurdering af film og fjerner dem eventuelt fra listen, når filmselskaberne selv beder om det, men mange filmselskaber undlader at bruge tid på det, fordi deres film er så gamle, at de ikke længere vises i biograferne, men derimod kun på tv.
Loven om helligdagenes beskyttelse gælder nemlig ikke for tv, og derfor er det op til hver enkel tv-kanal selv at vurdere, om det hører til god takt og tone at vise film som ”Life of Brian” på en langfredag.