Gensyn med den mageløse vintergæk

Ingen blomst i haven får så stor opmærksom som vintergækkerne, og glæden over dem varer i måneder, skriver Mette Østergaard, der kæmper med at få ram på mider i solbærbuskene

De første vintergækker er som bajonetter dukket frem under vandgranhækken.
De første vintergækker er som bajonetter dukket frem under vandgranhækken. Foto: Mette Østergaard.

Under vandgranhækken er vintergækkerne dukket frem. Gensyn med vintergækker er altid en glædelig begivenhed. Ingen blomst i min have får så stor opmærksom som vintergækkerne, og glæden over dem varer i måneder. De grønne blade dukkede frem ved nytårstide under hækken.

Netop nu ligner vintergækkerne små bajonetter, hvor bajonetbladet er den hvide blomst, der peger direkte mod himlen og er spidset til i toppen. Formen er godt tænkt, for det ikke nogen let sag at komme helskindet frem gennem en hård jord med sarte, hvide gækkeblomster i behold.

Inden længe kan der plukkes fine buketter af vintergækker. Så ved man, at foråret igen er på vej.
Inden længe kan der plukkes fine buketter af vintergækker. Så ved man, at foråret igen er på vej. Foto: Mette Østergaard

Det, der holder blomsten oprejst, er et såkaldt svøbblad. Det eneste, der ses af det blad, er to grønne striber på hver sin side af den oprejste hvide blomst. Imellem de grønne striber er en pergamentagtig hinde, hvorigennem den hvide farve kan ses. Inden længe brister hinden på den ene side af blomsten, og vintergækkens blomst falder ud til siden, hængende i en lille stilk. Blomsten folder sig hurtigt ud i den smukke klokkeform. Svøbbladet bliver siddende som en elegant streg i luften, et lille tag, hen over vintergækkens blomst. Dette mageløse under sker netop nu i tusindvis af haver i det ganske land.

Mangler du gækker i haven, så kan det hurtigt ændres. Vintergækken formeres allerbedst og nemmest ved at lægge løg af planten. Bedst og billigst er det at bede om en lille foræring fra en venlig have med vintergækker og straks sætte løgene i egen have.

Jeg nyder dejanuardage, hvor det er vindstille. Vejret er for tiden diset uden megen sol, og det giver haven en særlig stemning af stilstand og ventetid. Solsikkerne står og nikker med bøjede, sorte blomsterhoveder i to meters højde, og fuglene har for længst spist alle solsikkekerner. I næste storm vil solsikkerne vælte, siden blive spist af orme, og en forårsdag vil et glemt solsikkefrø igen spire frem af mulden. Det er godt at tænke på, at haven er et kredsløb, der hjælper til med at holde os alle i live.

Jeg opdager til min rædsel, at en af solbærbuskene i haven er fyldt med alt, alt for meget liv. Busken er smækfyldt med solbærknopgalmider. Miderne er nemme at få øje på, skønt de kun er mikroskopiske, det vil sige, man kan tydeligt se, hvor de har bosat sig. Miderne bruger solbærbuskens knopper som vinterbolig, og de beboede knopper svulmer op, bliver store og kuglerunde som ærter. Der kan bo op mod 3000 mider i hver knop, og de vil totalt ødelægge busken, så høsten bliver minimal.

Solbærbusk med solbærknopgalmider i de tykke, runde knopper.
Solbærbusk med solbærknopgalmider i de tykke, runde knopper. Foto: Mette Østergaard

Det er tid nu at gå i haven og tjekke alle solbærbuske. Sidder der enkelte runde knopper på enkelte grene er mit råd straks at klippe disse grene af helt ved grunden og brænde dem. Derefter skal der holdes øje med, om enkelte andre knopper stadig popper op som runde knopper. Der skal holdes øje helt frem til buskens udspring.

Er din solbærbusk godt besat med runde, fede knopper, på den måde, at der sidder runde knopper på næsten alle grene, er det bedste råd helt sikkert at grave busken op og brænde den. Min syge solbærbusk ser ud som netop beskrevet. Jeg vil dog, inden den får dødsdommen, forsøge at redde den. Hele busken vil straks blive klippet ned til jordniveau. Grenene brændes, og når de nye skud vokser frem gennem sommeren, tyndes de ud til et passende antal. Herefter må der ventes til 2020, før busken igen kan sætte bær. Modellen har jeg afprøvet før, og den virkede sidst.

Glæd dig over den vidunderlige solbærduft, der hænger i håndfladerne efter berøring med solbærbuskens grene. Det er som sommer på en vinterdag. Ren glæde.