Prøv avisen

Gibraltars vilde aber volder problemer

I dag er det strengt forbudt at fodre aberne. Men det glemmer mange af de flere millioner turister, der hvert år besøger Gibraltar. Foto: Jens Ulrich Pedersen.

De frække gavtyve i Gibraltar har i flere tilfælde bidt mennesker, og lokalstyret overvejer nu at sende halvdelen af bestanden til Nordafrika, hvor aberne i sin tid kom fra

Indrømmet, jeg var taget til toppen af klippen af Gibraltar for at se og fotografere de vildtlevende aber. Derfor havde jeg taget en banan med som lokkemad. Alligevel blev jeg lidt klam, da en stor han-abe pludselig sprang op på nakken af mig og begyndte at rive i mit hår. Jeg blev så befippet, at jeg smed bananen på jorden, hvorefter aben sprang ned fra mine skuldre, snuppede frugten og spurtede væk.

Flere angribes af aber påGibraltar

Episoden ligger så mange år tilbage, at det endnu var tilladt at fodre aberne. Jeg slap heldigvis med skrækken. Men stadig flere mennesker angribes af aberne i deres søgen efter mad og søde sager. For nylig bed en abe en bedstemor, der var ude at gå tur i byen med sit barnebarn i en klapvogn. Hun måtte ligesom 58 andre sidste år på skadestuen og behandles for abebid.

Aberne har mistet frygten for mennesker. De forbinder dem med lækkerier som slik og chokolade, siger Gibraltars miljøminister, John Cortes, til det britiske dagblad The Telegraph.

I dag er det strengt forbudt at fodre aberne. Men det glemmer mange af de flere millioner turister, der hvert år besøger Gibraltar. Og da aberne foretrækker godbidder i stedet for abepassernes vitaminrige institutionsfoder, er deres hærgen og angreb taget til i de senere år. Den britiske klippekolonis knap 30.000 indbyggere frygter en gentagelse af abernes plage for nogle år siden, da de i grupper og nærmest som unge bøller gik på rov i byens skraldespande og sågar kravlede ind i hotelværelser. Dengang måtte bestanden reduceres. Nogle hanner blev skudt og hunner steriliseret eller givet p-indsprøjtninger.

Gibraltars myndigheder vil sende aberne tilbage

Nu har lokalstyret sat gang i endnu en kampagne for at advare turisterne om, at deres søde sager ikke kun kan give dem selv bid og sår, men ifølge koloniens dyrlæger også medføre både overvægt, sukkersyge og hjerte-kar-sygdomme hos aberne. Virker den ikke, vil myndighederne overveje at sende 120 af de cirka 250 aber til Nordafrika, hvor de oprindelig kommer fra. Men det er sidste udvej. For aberne er Gibraltars stolthed og den væsentligste turistattraktion.

Under Anden Verdenskrig var aberne ved at uddø. Sygdomme og hårde livsbetingelser gjorde, at bestanden faldt til kun en håndfuld eksemplarer. Men abernes overlevelse lå premierminister Winston Churchill meget på sinde. Legenden fortæller også, at aberne lavede larm og derved advarede englænderne, da fransk-spanske tropper forsøgte at tilbageerobre Gibraltar fra briterne i slutningen af 1700-tallet. Churchill proklamerede, at når den sidste abe forsvinder fra Gibraltarklippen, stryges også Union Jack. Så han satte aberne på finansloven og beordrede flere eksemplarer importeret fra Nordafrika.

Det vides med sikkerhed, at aberne er af den samme haleløse race, Macaca sylvanus, som findes i Marokko og Algeriet. Men der er tvivl om, hvordan og hvornår de ankom til Gibraltar. Nogle mener, at araberne indførte dem på et eller andet tidspunkt under deres flere århundreder lange belejring af den sydlige del af Den Iberiske Halvø. Andre, at det var englænderne, der kom med dem, da de besatte klippen i 1704. Og endelig er der dem, der hælder til teorien om, at aberne har haft let ved at krydse det kun 12 kilometer brede Gibraltarstræde, for eksempel ved at hoppe om bord på et skib.