I Danmark er blomsterne og bierne så tæt forbundne, at de tre ord sågar er blevet til en talemåde.
Andre steder i verden har insekter til gengæld langtfra eneret på at sikre den næste generation af planter ved at bestøve deres blomster. Akacietræer, som vokser i troperne, kan for eksempel få hjælp til bestøvning af giraffer.
”Med sin lange hals kan giraffen nemt få fat på blomster højt oppe i akacietræerne. Studier har vist, at giraffen ikke bare skader træet ved at spise blomsterne, men også gavner det, når pollen afsættes i dens pels,” forklarer Bo Dalsgaard, lektor på globe institute ved Københavns Universitet.
Han fortæller, at girafferne kan tilbagelægge betydelige afstande, op mod 20 kilometer om dagen, og kan derfor effektivt sprede træernes pollen.
”Det kan i nogen grad overskygge den negative effekt for træet, når girafferne spiser blomsterne,” fortæller Dalsgaard.
Vilde giraffer lever i Afrika, og ud for Afrikas østkyst – på øen Madagaskar – findes der andre eksempler på, at bestøvning sker med hjælp fra store pattedyr.
Mange kender måske Kong Julien fra tegnefilmen ”Madagaskar”. Han er en halvabe kaldt en lemur. Faktisk er han en kattalemur. Lemurer spiller en altafgørende rolle for særligt ét træ på øen.
”’Rejsendes træ’ er en slægtning til bananen og vokser kun på Madagaskar. Den palmelignende plante er specielt tilpasset store, klatrende bestøvere, da blomsterstanden er stor, sidder tæt ved stammen, og er pakket ind i hårde dækblade,” siger Katrine Hansen, kandidatstuderende på globe institute, og fortsætter:
”Det er næsten kun lemurer med deres fantastiske klatreevne og stærke og behændige fingre, der kan få blomsterne åbnet uden at ødelægge dem. Her kan de få fat i den søde nektar, samtidig med at deres pels bliver smurt ind i pollen fra blomsterne.”
På en lang række af verdens andre øer er der også uventede bestøvere. Her er det velkendt, at firben og gekkoer klatrer rundt i planter for at drikke blomsternes nektar. Samtidig får planten bestøvet sine blomster. På fastlandet opfører firben sig meget sjældent på den måde.
”En teori er, at der er færre bier og andre insekter til at bestøve planter på øerne. Det er som en slikbutik af sød nektar, der ikke i samme grad bliver tømt af insekter, og dette udnytter firbenene,” fortæller Bo Dalsgaard.
En række af disse anderledes bestøvere spiller også en vigtig rolle for menneskers afgrøder.
”Johannesbrød, der egentlig er en bønne, og den ildelugtende durianfrugt er begge tropiske afgrøder, der drager stor fordel af bestøvning fra nektardrikkende flagermus. Men da flere arter af flagermus er kritisk truede, må enkelte økonomisk vigtige afgrøder nu håndbestøves,” siger Katrine Hansen.