Glæden ved mad på skærmen

Kunsten og glæden ved at lave mad har for alvor indtaget det store lærred på film og i tv-serier

Alle kan lave mad, alle kan have en mening om det, og langt de fleste har rigtig gode minder og har måske oven i købet haft skelsættende oplevelser i forbindelse med måltider.
Alle kan lave mad, alle kan have en mening om det, og langt de fleste har rigtig gode minder og har måske oven i købet haft skelsættende oplevelser i forbindelse med måltider. Foto: Susanne Utzon.

Fra ”Babettes gæstebud” over ”Stegte grønne tomater” til ”Chocolat”, så er listen lang over spillefilm, der har mad som tema, ofte sammen med kærlighed, og den vokser hurtigt.

De seneste årtier har set en kraftig vækst i det, der på den anden side af Atlanten lidt nedladende bliver kaldt food porno , altså mad som underholdning, på film og tv, hvor kokkeprogrammer som ”Masterchef” har skarer af fans verden over. Tæller man de film med, som ikke handler så meget om mad, men bruger scener ved spisebordet eller i køkkenet, bliver listen endeløs.

Der er en stærk appel i mad på skærmen. Det giver appetit, kan man sige, for det er livsbekræftende og ofte indbydende og på et felt, hvor alle kan være med. Alle kan lave mad, alle kan have en mening om det, og langt de fleste har rigtig gode minder og har måske oven i købet haft skelsættende oplevelser i forbindelse med måltider.

Omkring 800 millioner mennesker får i følge FN ikke mad nok, men for en stor del af resten af os er mad blevet noget, vi går op i at nyde. Vi er sociale, når vi spiser, eksperimenterer med idéer fra andre lande og kontinenter og deler. Der er hundreder af millioner af indlæg om mad på instagram og andre sociale medier.

Så der er ikke noget at sige til, at mad også trives på film og har givet i hvert fald dette madøre mange glade timer. ”Big Night”, ”Le Chef”, ”Julie og Julia”, ”Hundredefodsrejsen”, ”Bella Martha” og den amerikanske version, ”Kærlighed og krydderier” for at nævne nogle få. Og så er der dem med de smukke scener som ”Jeg er kærlighed”, og de sjove, som ”Da Harry mødte Sally” med Meg Ryan, der simulerer en orgasme på Kat’z Deli i New York så effektivt, at en anden gæst erklærer: ”Jeg skal have det samme, som hun får.”

”Godfather” har flere berømte scener som den, hvor Clemenza fortæller Michael Corleone, hvordan man laver en ordentlig tomatsovs til pastaen: ”Du begynder med lidt olie, steger hvidløg og smider nogle tomater i ...”.

I filmen ”Goodfellas” bliver der skåret hvidløg med barberblad i fængslet. Udenfor er der en mor, der laver mad til banden, og hun bliver spillet af instruktøren, Martin Scorsese’s egen mor, Catherine. Hun lavede også mad i virkeligheden til hele filmholdet, og en af hendes retter, kylling med citron, endte på menuen på Rustic, en restaurant i Californien ejet af en anden kendt filminstruktør, Francis Ford Coppola.

En personlig favorit er animationsfilmen ”Ratatouille”, om rotten Rémy, der er en superkok. Filmen er sød og sjov underholdning og refererer oven i købet til Marcel Proust. I hans hovedværk, ”På Sporet af den tabte tid”, er det duften af en Madeleinekage, der giver erindringsglimt fra barndommen. I ”Ratatouille” bliver den onde madanmelder menneskelig, da han bliver ramt af Proust-fænomenet og genfinder livets sande værdier ved at spise en eksemplarisk version af den provencalske grøntsagsret.

Ratatouille er endnu et eksempel på en ret, der findes i mange variationer rundt om Middelhavet. På Mallorca har de en, der hedder Tumbet, i resten af Spanien Pisto, på Sicilien Caponata med kapers og oliven, mens der er kartoffel i en Cianfotta fra Calabria. Så man kan altså variere, som man vil. Her er det fransk iblandet italiensk sødme.