Prøv avisen
Moderne kirketekstiler

Gobeliner gør kirkerummet nutidigt

De særdeles luftige og transparente tekstiler er lavet af papirgarn. Foto: Anne Bjørn.

Vor Frue Kirke i Assens fik i januar to gobeliner, der er lavet af væveren Anne Bjørn. Den ene er ordløs og abstrakt, mens den anden er fuld af bogstaver

Virtuose er måske den mest dækkende betegnelse for den danske billedkunstner og væver Anne Bjørns to hvide gobeliner med titlen ”Natur-Kultur”, som blev hængt op i den senmiddelalderlige og meget lyse Vor Frue Kirke i Assens i januar, og som på sigt gerne skulle blive en permanent del af kirkens inventar.

Oprindelig blev begge tæpper til i forbindelse med Dansk Gobelinkunsts udstillinger i 2009. De er altså ikke vævet direkte til kirken, men i Assens har de på overraskende og smukkeste vis vundet indpas i det højloftede og hvidkalkede rum.

”Begge værker tilfører på deres egen sanselige måde kirken en samtidighed, som måske slækker lidt på dogmatikken,” forklarer Anne Bjørn og fortsætter:

”Gobelinerne forholder sig på den måde til kirkens omgivelser i nutiden og ikke nødvendigvis til en nagelfast tradition. De sørger for, at kirken ikke bliver et museum.”

Tekstilerne, der hver måler 180 gange 190 centimeter, er udført med papirgarn og gipsgrund. De særdeles luftige og transparente tekstiler var en kærkommen måde for Anne Bjørn at bryde op og forlade de indimellem ret tunge og traditionelle vævninger, som gobeliner ellers typisk fremstår som.

”Enten skulle jeg gå helt fra væven og i stedet beskæftige mig med billedkunst, eller også skulle jeg gentænke hele den tekstile proces, som kan være meget langsommelig og tidskrævende,” siger Anne Bjørn. Resultatet blev så ”Natur-Kultur”, der samme år blev præmieret af Statens Kunstfond, og som også efterfølgende har fået Anne Bjørn til at fastholde den tekstile dimension i sit arbejde.

I Vor Frue Kirke i Assens hænger vævningerne som to gennemsigtige membran-er over for hinanden. De danner et særligt rum. Med en høj grad af stoflig-hed griber de ud i kirken og spiller sjældent fint sammen med lyset, der falder ind ad de opadstræbende vinduer.

Selv på en vinterdag med høj sol fanger begge tæpper lyset, og sætter man sig i kirken i blot et kort stykke tid, kan man direkte se og fornemme lysets bevægel-ser og dagens gang. Det er verden udenfor, som lukkes ind i kirken og strejfer de lette tekstiler. Og netop den kvalitet er Anne Bjørn også selv glad for.

”Jeg kan godt lide, at gobelinerne ændrer form afhængigt af lyset og årstiderne,” siger hun.

”Måske bliver de tættere, måske mere åbne i forskellig slags vind og vejr. Det giver gobelinerne et eget liv, som ikke kan styres.”

Sammen med blandt an-det et stort kors af billedkunstner Carl Henning Aarsø, der ligesom Anne Bjørn er lokalt bosiddende på Vestfyn, sætter tekstilerne i Assens Kirke kristendommen og det kristne trosindhold i spil i forhold til samtiden.

Mens det ene tæppe er ordløst og rent abstrakt i sit arbejde med tråden, lader det andet tæppe bogstaver opstå og komme til syne. Som næsten flimrende visioner af ”noget”, af en kultur og af brikkerne til et indhold, kan menigheden og løsere kirkegængere, de tilfældigt besøgende, her stykke oplevelsen af en tilblivelse eller opståen i natur og i kultur sammen. En forandring fra det ordløse til et budskab, som kirken på sin måde selv lægger rum til.

I Vor Frue Kirke i Assens hænger gobelinerne som to gennemsigtige membraner over for hinanden. De danner et særligt rum. Foto: Anne Bjørn.