Maj er festtid. Det er det i naturen, i kirken og i min egen lille baghave, hvor bøgehækkens blade er så bløde, at man får lyst til at ae dem. Fra køkkenvinduet kan jeg se, at jordbærrabarberens første stængler er klar til at blive høstet. Jeg plantede rabarberen en af de første dage, efter landet var blevet lukket ned for to forår siden. Jeg glæder mig over, at sneglene endnu ikke er i rabarberen, men høsten af de slanke, røde stængler er for sparsom til den kage, denne tekst handler om.
Dagens kage er en oplagt gæstekage, selv om den umiddelbart fik en hård medfart, da jeg satte den på bordet lørdag aften, mens vi så et afsnit af ”Den Store Juniorbagedyst”. Programmet, hvor 12 til 16-årige dyster i bageteltet, er tilbage i en ny sæson.
Min unge medspiser lød som et ekko af programmets dommere, da hun så kagen, der ikke lever op til perfekthedskravene, som hyldes af programmets dommere. Der var intet mesterbagerforklæde til mig, forstod jeg. Opskriften er hentet i Anne-Sophie Lahmes bog ”Hverdags fest & weekend gæster”, som er udkommet på Gads Forlag. Her slår hun et slag for, at man inviterer gæster, selv om der måske ikke er støvsuget og selv om serveringerne ikke ligner det alskens kokke tilbereder på tv.
En 14-årig juniorbager fik mesterbagerforklædet. Og mens ugens mesterbager jublede, satte jeg rabarber-vanilje-mazarinen på køl. Søndag eftermiddag fandt vi atter kagegaflerne frem, og kagen kom på bordet. Lidt senere vaskede jeg det tomme kagefad og konstaterede, at denne ret enkle kage er en oplagt dessertkage, hvis man altså ikke drømmer om et mesterbagerforklæde.