Gorm den Gamle havde en sær gevækst

En rekonstruktion i 3D af Gorm den Gamles skelet afslører sjælden misdannelse på Danmarks første konge

Tidligere museums- inspektør Knud Krogh fra Nationalmuseet ved graven i Gorm den Gamle og Thyras gravkammer i forbindelse med en større udgravning i 1970’erne.
Tidligere museums- inspektør Knud Krogh fra Nationalmuseet ved graven i Gorm den Gamle og Thyras gravkammer i forbindelse med en større udgravning i 1970’erne. . Foto: Erik Friis/ritzau.

Gorm den Gamle var den første danske konge, der fandt på at kalde sig ”konge” af Danmark. Han var også den første til overhovedet at bruge betegnelsen ”Danmark” om det lille land, han regerede over i årtier. Helt frem til sin død i år 958.

Og selvom knoglerne er medtagne, og dele af skelettet mangler, er det alligevel en helt unik følelse at stå med de jordiske rester fra en af danmarkshistoriens største konger mellem hænderne, fortæller arkæolog Adam Bak, museumsinspektør ved museet Kongernes Jelling, der har faciliteret rekonstruktionen.

”Det er en fed fornemmelse, at man kan stå med dem i hænderne og vende og dreje og kigge på dem. Rent formidlingsmæssigt fungerer det bare bedre at få en ’rigtig’ knogle i hænderne end at læse en tør tekst om en abstrakt historisk person. Jeg har da selv stået og leget Hamlet med hans kranie,” lyder det med et grin fra Adam Bak til Videnskab.dk.

Ved at bruge ct-scanninger af knoglerne, som i dag ligger genbegravet under Jelling Kirke, har forskerne kunnet rekonstruere dem i 3D ved hjælp af moderne computerteknologi.

3D-scanningerne gør dem i stand til at udjævne eventuelle trykskader, der er opstået efter gravlæggelsen, forklarer fysisk antropolog Marie Louise Jørkov, som er postdoc på afdelingen for retspatologi på Københavns Universitet.

Det gælder eksempelvis Gorms kranie, som fortil og på issen er trykket fladt af at ligge så mange år i jorden.

”Derefter kan knoglerne printes en til en i 3D, og det gør det muligt at udstille knogler, der ellers er begravet. Vi kan desuden genanalysere skelettet og se ind i knoglen, om der eventuelt er sygdomstegn, der ikke kan ses på overfladen, siger Marie Louise Jørkov, som fortæller, at rekonstruktionen af Gorm den Gamles knogler eksempelvis viser et bizart træk på kongens baghoved.

”Det, der er lidt sjovt ved kraniet, er, at han havde en utrolig markant tilhæftning i nakken, altså der, hvor nakken hæfter på baghovedet. Det ligner et fuglenæb og er virkelig udtalt. Det er ikke fuldstændig uhørt, men omvendt heller ikke ret tit, at vi ser det,” siger hun.

I medicinske termer kalder man området for protuberantia occipitalis externa. Alle mennesker har denne knogle, hvor nakkemusklerne hæfter, men for nogle – som for Gorm – er knoglen vokset for meget, og knoglegevæksten har helt sikkert kunnet ses, hvis Gorm var korthåret eller skaldet.

Ifølge professor og overlæge ved neurokirurgisk afdeling på Aalborg Universitetshospital Carsten Reidies Bjarkam er der tale om en overvækst i knoglen, som for eksempel kan være opstået på grund af belastning i de muskler og ledbånd, som hæfter på knoglefremspringet. Lidt som en knyst.

Det er forholdsvis sjældent, at Carsten Reidies Bjarkam ser netop Gorms form for knogleovervækst hos patienterne, der kommer ind til ham på klinikken. Men det sker dog.

”Det er lidt sjovt, for det er faktisk ikke mere end 14 dage siden, at der kom en ung mand ind til mig med en gevækst, der lignede Gorms ret meget. Ham hjalp vi simpelthen ved at ”fræse” knoglen væk. Det samme havde vi gjort med Gorm, hvis han var kommet og havde sagt, at den gjorde ondt. Derefter ville vi sende et knoglestykke til videre undersøgelser for at sikre, at der ikke var tale om kræft.

Hvis Gorm havde haft kræft, ville slutresultatet i knoglen dog have set meget værre ud, da han døde, mener Carsten Reidies Bjarkam. Og da historiske kilder fortæller os, at Gorm døde ”mæt af dage”, må vi formode, at hans gevækst har været godartet, siger overlægen.

De jordiske rester af Gorm den Gamle blev første gang opdaget under kirkegulvet i Jelling Kirke i 1978. Efterfølgende blev de over en længere periode undersøgt og ct-scannet på Nationalmuseet, før de den 30. august 2000 blev ført tilbage til Jelling Kirke og genbegravet.

Ifølge de skriftlige kilder var Gorm den Gamle oprindeligt begravet i Nordhøjen i Jelling, men han fik en kristen genbegravelse af sin søn og senere konge, Harald Blåtand.

Rekonstruktion af Gorm den Gamles kranie baseret på 3D-scanninger. Den nederste gule tap er der, hvor gevæksten sidder.
Rekonstruktion af Gorm den Gamles kranie baseret på 3D-scanninger. Den nederste gule tap er der, hvor gevæksten sidder. Foto: Museet Kongernes Jelling