Grønlandsk julemærke med mod og energi fra nordlyset

Et af de sikre tegn på, at julen nærmer sig, er udgivelsen af det grønlandske julemærke

Overskuddet fra salget af dette julemærke går til at støtte grønlandsk kunst og kultur. Det er 39. gang, Grønlands Julemærkefond udgiver et mærke med arktiske julemotiver.
Overskuddet fra salget af dette julemærke går til at støtte grønlandsk kunst og kultur. Det er 39. gang, Grønlands Julemærkefond udgiver et mærke med arktiske julemotiver.

Årets mærke er netop blevet offentliggjort ved arrangementer i Nuuk og i København.

Det er 39. gang, Grønlands Julemærkefond udgiver et mærke, og i år er kunstneren Malinanguak M. Mølgaard. Om årets julemærke siger hun:

Julenat står arktiske børn og holder hinanden i hænderne, og de lover, at de i fællesskab vil løfte opgaver i landet. De ser på julestjernen, som giver dem håb og kærlighed. De henter mod og energi fra nordlyset, og de takker forfædrenes ånd, der giver dem viljestyrke.

LÆS OGSÅ: Årets julemærke sætter fokus på børnene

Artiklen fortsætter under annoncen

Malinanguak M. Mølgaard fortæller, at børnene på julemærket er iført deres nationaldragter som tegn på, at de respekterer deres oprindelse. Og hun peger på, at bag dragterne ligger et stort arbejde, hvor mændene har hjembragt sæler og isbjørne, og kvinderne med deres kvindekniven ulu, nål og tråd har frembragt smukke og unikke dragter.

Jeg elsker mit land og dets indbyggere, og jeg føler håb og stolhed for de unge, siger Malinanguak M. Mølgaard.