Det er noget helt særligt at vandre gennem Nationalpark Thys smukke hedelandskab. Lige nu kan man i løbet af gåturen plukke lyngblomster til en smuk buket og samle mosebøllebær til brug i kager og marmelade. Her vokser planter, der ikke sådan lige bukker under for den stride vestenvind. Men hårdfør eller ej så passer naturen ikke sig selv, og også den barske hede i Nationalpark Thy skal hjælpes på vej.
Mange af de naturtyper, vi har i Danmark, er betinget af græsning. Man kan diskutere, om det er oprindelig natur, men arterne i Danmark er nu engang tilpasset husdyrenes græsning gennem flere tusinde år.
Alle insektædende fuglearter er i stærk tilbagegang. Og det er der flere årsager til. Mangel på mad er en vigtig en.
Tyske undersøgelser viser, at der er op til 80 procent færre insekter i dag sammenholdt med for 25 år siden. En del af forklaringen hænger sammen med tilgængeligheden af blomster og kokasser. Begge dele er noget, de græssende dyr har indflydelse på.
En del insekter lever nemlig af nektar fra blomster. Nogle insekter er tilmed afhængige af specifikke blomster. Tænk bare på den sjældne, smukke sommerfugl, ensianblåfugl, der lever i tæt symbiose med den lille blomst klokkeensian i Nationalpark Thy. Manglen på blomster i naturen har to hovedårsager. Uden dyrenes afgræsning tager græsset overhånd og kvæler blomster og urter. Men ved for hård græsning spiser dyrene planterne, inden de når at blomstre og sætte nye frø. Altså gælder det om at lande på det rigtige græsningstryk. Et andet vigtigt insekt på heden er møgbillerne, der omsætter gødningen til næring for jorden. Udfordringen for dem er, at de yngler i marts, hvor de fleste dyr er inde på stald.
Forfædrene til vores tamdyr havde deres levevis lidt på samme måde som nutidens kronvildt. De vandrede rundt og græssede store arealer året rundt. En trend i nutidens naturpleje er helårsgræsning. På den måde forsøger man at give naturens mangfoldighed de bedste vilkår.
Det er selvfølgelig vigtigt at vælge et passende dyr til vintergræsning. De velegnede heste- og kvægracer får naturligt en tyk pels om vinteren, kan opbygge fedtdepoter og har en større mavesæk end de mere forædlede dyr. Ved at lade dyrene gå ude hele året får de ryddet op i græsset hen over vinteren. Samtidig gives der mulighed for, at urterne kan blomstre og sætte frø om sommeren, fordi man med helårsgræsning kan have et lavere græsningstryk. Og så kan selv de vigtige møgbiller yngle.
Men de græssende dyr tages i denne tid ind på stald. Dyreværnsloven siger, at dyrene skal have adgang til læskur i måneder med vinterlignende vejr. En anden udfordring er tilskudsordningerne til græsning som naturpleje, der ikke er gearet til helårsgræsning. Og en tredje ting er, at dyrene selvfølgelig skal have frisk drikkevand hele året.
Heldigvis er Nationalpark Thy godt hjulpet på vej af bestanden på omkring 1000 kronvildt. De lever på klitheden hele året, og når græsset forsvinder om vinteren, æder kronvildtet lyng og grene og kviste. Sådan fornyes lyngen, og træer og buske holdes i ave. Men naturens mangfoldighed ville trives bedre, hvis kronvildt og husdyr samarbejdede året rundt.
Anna Gudrun Worm er projektleder i Nationalpark Thy.
