Mad til forårsbordet: Grillstegte fjæsinger og salat grøn som håbet og palmegrene

Der er måltider, hvor himlen falder ned i maden eller maden bliver løftet op i himlen

Friske Petersfisk og salat i den grønne farves nuancer tilberedt ved Genesaret Sø. Her også med couscous med rødbede. Det er himmelsk!
Friske Petersfisk og salat i den grønne farves nuancer tilberedt ved Genesaret Sø. Her også med couscous med rødbede. Det er himmelsk!. Foto: Martin Neuert, DR.

Danmarks Radio, madmanden Claus Meyer og jeg har i januar og marts jagtet guddommelig mad til fire tv-programmer, som vil blive sendt i begyndelsen af april. Først tog vi til Sydgrækenland og ledte efter spor af Gud i olivenolie og lammekød. Så rejste vi til Israel og søgte efter det guddommelige i brød og fisk. Jeg må indrømme, at jeg, når jeg stak næsen i et glas nypresset irgrøn olivenolie fra Mani-halvøen, fik tanken, at så vidunderligt må englenes armhuler lugte.

Jeg har heller ikke holdt mig tilbage med at udbryde stønnende, at det smagte himmelsk, når jeg satte tænderne i kokoretsi, grillstegte lammeindvolde på spyd omviklet med tarme. I Israel fik jeg fornemmelsen, at Gud brød tavsheden, da vi i Judæa-ørkenen brød et friskbagt brød. Så duftende og smukt, at brødet talte højlydt om skaberværkets storhed.

Og da Claus, ved kanten af Genesaret Sø tilberedte friske Sankt Petersfisk og en salat fyldt af den grønne farves nuancer, slog tanken mig: Der er måltider, hvor himlen falder ned i maden eller maden bliver løftet op i himlen.

Et eller andet i vores gudsforhold går i stykker i Danmark, hvis vi altid vil have den billigste, nemmeste og hurtigste mad. Sammenligner vi os med andre lande, er vi nærige i køkkenet. Men vores kulinariske smålighed gør, at vi går glip af at opleve, at Gud også kan tale til os gennem velsmagende måltider og råvarer.

Da Claus ved den hellige sø havde tilberedt fiskene og den grønne salat, var jeg tæt på at konkludere, at jeg nu havde fundet den guddommelige mad. Jagten var lykkedes. Men i samme øjeblik begyndte kirkeklokkerne på det græsk-ortodokse kloster i Kapernaum at kalde til gudstjeneste. Og jeg måtte sige til mig selv: Der er kun ét måltid, der kan kaldes guddommeligt. Det er nadveren.

Men det behøver ikke forhindre os i at gøre os umage med at få maden til at smage og lede efter guddommelige noter i for eksempel grillstegte fjæsinger og Claus' salat, som han kalder ”50 shades of green”. Den har nemlig lige så mange nuancer af grøn i sig, som der er grønt i det danske forår, i håbet og i palmesøndags palmegrene.