Grotteedderkoppen vogter på sin ægsæk

Hvis man i denne tid gæster Stevns, Bornholm eller Sydsverige, kan man i kældre eller grotter opleve en meget speciel form for yngelpleje

Grotteedderkopper parrer sig i forsommeren, og her i august har de skabt en tynd, men stærk ægsæk, som kan rumme mere end 200 nye edderkopper, som først kommer ud i lyset til foråret. –
Grotteedderkopper parrer sig i forsommeren, og her i august har de skabt en tynd, men stærk ægsæk, som kan rumme mere end 200 nye edderkopper, som først kommer ud i lyset til foråret. –. Foto: Søren Kronholm.

I det nordvestlige Skåne, på grænsen til Halland, ligger et gammelt torp fra slutningen af 1700-tallet. I kartoffelkælderen bor der 15-20 grotteedderkopper, som vogter over næste generation. De spundne sække er nemlig fyldt med 200-300 edderkoppeæg hver. Edderkopperne viger ikke fra sækkene, for de små, nye edderkopper skal beskyttes mod eventuelle farer.

For nogle lyder det måske som et sandt mareridt, at mange tusinde edderkopper myldrer ud af en kælder eller grotte. For eksempel hvis man har set hobbitten Frodo blive fanget i en grotte og bedøvet af kæmpeedderkoppen Shelob i filmatiseringen af Tolkiens eventyr Ringenes Herre. Men ligesom for alle andre edderkopper på vore breddegrader gælder det, at grotteedderkopperne nok kan virke uhyggelige, og at insekter har grund til bekymring, men for os mennesker udgør de absolut ingen fare.

LÆS OGSÅ: Den milde og venlige del af Kattegat

Billederne af den sydsvenske grotteedderkop er taget af vor medarbejder Søren Kronholm på en ferierejse, men ifølge Morten D.D. Hansen, naturvejleder og museumsinspektør ved Molslaboratoriet, kan fænomenet også iagttages på dansk grund.

I Danmark er kælderen under Stevnsfortet samt kældre og huler på Bornholm de mest oplagte steder at finde grotteedderkoppernes ægspind. Hvis jeg er i Sydsverige eller på Bornholm i sensommeren, skal jeg altid lige ned i kælderen og se efter, for det er et meget specielt syn, fortæller han.

Grotteedderkoppen hedder på latin Meta menardi. Den er 11-17 millimeter lang og har en mørk krop med sorte tegninger samt brune ben med sorte ringe. Grotteeddekoppen tilhører familien af hulhjulspindere, men den bruger kun i begrænset omfang sit spind til at fange flyvende insekter. I stedet fanger den bænkebidere, biller og andre insekter, som kravler på klippevæggen. Den kan endda spise snegle, hvilket ikke er almindeligt for edderkopper.

Ægsækken hænger i en silketråd gennem hele efteråret og vinteren, og de små edderkopper forlader først den trygge bolig til foråret. Nogle af de små grotteedderkopper vil søge ud i verden efter andre grotter at bo i, mens andre lever deres liv, hvor de blev født. De kan blive to-tre år gamle.

Megen gammel overtro knytter sig til grotteedderkoppen. Når en ung pige skulle ind i Smørkælderen på Hammershus på Bornholm, talte hun edderkopperne, for var der fem edderkopper, var det et varsel om, at hun ville få fem kærester. Så hun en stor, fed edderkop, var det et varsel om, at hun fik en rig mand, som dog ikke så godt ud. Så hun derimod en spinkel edderkop, ville hun få en fattig mand, der til gengæld så godt ud. Løb en edderkop hurtigt løb hen over hende, ville hun få en troløs mand, mens en langsomt kravlende grotteedderkop varselede en trofast mand.

Sidste år var et stort år for grotteedderkoppen, som både blev kåret til årets edderkop i Europa i 2012 og til årets huledyr af en tysk forening for huleforskere. Al denne hæder synes dog ikke at være steget grotteedderkopperne til hovedet. Deres liv går stadig sin vante gang med at skaffe sig selv og afkommet føde og med at spinde den fineste, stærkeste tråd.