Der er ikke meget dagslys for tiden. Med kun et par uger til årets korteste dag, synes decembermørket at holde dagen i så fast et greb, at man knap når at blinke, før solen er gået ned igen. Vejret er vandkoldt og blæsende, og de mange udendørs julelys, som normalvis står som glimtende fyrtårn af hygge, er der sparet på nu, hvor energikrisen raser. Vinteren kan føles ekstra lang i år.
Godt, man ikke bor endnu længere mod nord, hvor kulden og mørket har endnu hårdere og længere fat, tænker man måske som en spinkel trøst. Men faktisk er den arktiske vinter i for eksempel Grønland på mange måder mindre ubarmhjertig end den danske. For selvom der er mørkt døgnet rundt, findes der både sne og is og endda nordlys, som lysner mørket. Det er en sjældenhed herhjemme.
Til det kan der dog være en smule hjælp at hente her. Denne uges opskrift er nemlig en "Grønlandsk kaffe", som indeholder en snas af polarvinter.
De fleste kender nok dens mere udbredte lillebror, "Irsk kaffe", hvor den varme kaffe peppes op med brun farin, whisky og flødeskum i en næsten dessertlignende drink. Uanset om man elsker den eller elsker at hade den, bør man dog overveje at kaste sig over den grønlandske af slagsen i stedet.
Den er ikke alene overlegen i smagen, men kommer også med en dragende fortælling. Der findes flere varianter, men i denne udgave lyder historien om elementerne i den grønlandske kaffe således:
Whiskyen, der antændes i glasset, er den barske natur og de rå vinterstorme. Kahlúaen er den varme, stærke befolkning, og kaffen symboliserer den mørke polarnat, som toppes med sne og isbjerge af flødeskum. Grand Marnieren er nordlyset, som bryder vintermørket, når den blå stråle hældes i glasset.
Nyd drikken, mens varmen breder sig i kroppen, og husk, at lyset vender tilbage lige om lidt.
Takanna! (Velbekomme)