Prøv avisen
Interview

Han er på jagt efter højskoleånden

Morten Mikkelsen er vært på en ny lydserie, ”Højskoledanmark”, som har premiere på søndag.

Journalist Morten Mikkelsen har skrevet om dannelse og højskoler for Kristeligt Dagblad i over 20 år. I en ny lydserie sætter han fokus på højskoleånden i anledning af 175-året for grundlæggelsen af Rødding Højskole

Hvorfor gå på jagt efter højskoleånden?

”Højskolernes historie er kompliceret, men bliver ofte fortalt meget enkelt, som at N.F.S. Grundtvig fik en god idé, dengang enevælden var ved at blive afløst af et folkestyre, og man sendte alle bønder på højskoler, og siden er det gået slag i slag. Men det er gået op og ned, og i de første mange år var der slet ikke tale om en højskolebevægelse. Noget af det, der har overrasket mig i researchen, er, at Grundtvig var meget lidt til stede på højskolerne. Man har talt meget om ham på højskolerne, men nok mest længe efter hans død.”

Lyt med: Hvordan har højskoledrømmen og højskolebevægelsen sat sit præg på dansk kultur gennem 175 år?

Hvad er højskoleånden?

”Vi har kaldt lydserien for ’Højskoledanmark’, fordi den måde, man omgås på på højskolerne er gået i blodet på hele nationen. Det er min påstand, at man som dansker er meget påvirket af den lidt uhøjtideligt snakkende, jævne måde at være sammen på, som Højskoledanmark er udtryk for.

Højskolerne fortæller os, hvor vi kommer fra, og de hjælper os med at huske, at Danmark ikke kun er udtænkt på universiteter eller regeringskontorer, men også i lokale samfund, hvor der er en vilje til det her lokale lærdomssted. De er designet fra neden i en samtale mellem lærere og elever. Og det er op til den enkelte at skabe det, man vil opnå med et ophold.”

Hvordan har højskolerne påvirket samfundet ellers?

”Historisk set har de påvirket hele uddannelsestænkningen meget. De mundtlige eksaminer er et særligt dansk fænomen og hænger måske sammen med, at der sad en masse højskolefolk i Undervisningsministeriet og skrev de her cirkulærer om eksamensmetoder, som er meget snakkende samtaler, man ikke kender fra andre lande.

Højskolesangbogen er ikke til at komme uden om. Den går tilbage til 1894 og er en institution og en bestseller, alle refererer til. Den er blevet omtalt i amerikanske medier under den seneste debat om ramadansangen som the national danish songbook (den nationale danske sangbog). Det er jo sjovt, for højskolerne har jo slet ikke rod i statsmagten. Det er en samling sange, der, i kraft af den udbredte benyttelse af dem har fået status som hele Danmark sangbog. På den måde har vi fået et Danmark fra neden.”

Hvad har været overraskende i din søgen i historiebøgerne?

”Højskolefolk har altid dyrket fortælling og samtale meget. Men der er aldrig blevet lavet en sammenhængende historieskrivning om højskolerne. Der er lavet lidt om deres historie, men ikke et værk om alle højskolerne gennem de 175 år. Det er mærkeligt, når der er lavet så meget om skolerne og gymnasiet.

Så har højskoleelever jo forandret sig meget. I første udsendelse taler jeg om dengang, det var unge fra landet, der havde syv års skolegang og hver anden dag, fordi de skulle i marken og hjælpe til. Og så fik de et højskoleophold og så ikke mere uddannelse. Det har jo ændret sig meget. Da jeg gik på højskole i 1991 var det en meget broget elevgruppe, nogle var lige kommet fra gymnasiet, andre havde fået tilskud fra det offentlige og havde måske store personlige problemer. I dag er de måske en ensartet gruppe af 4.g’ere, altså unge omkring 20 år på vej fra den ene højpandede uddannelse til den næste. Noget af det, der er gået tabt, er nok det, at man som højskoleelev møder hele Danmark, både høj og lav.”

Du har selv gået på højskole, hvad har det betydet for dig?

”Jeg gik på Støvring Højskole i 1991 og spillede meget musik. Det var det vigtigste. Men jeg opdagede også, at højskolen jo også er alt det andet, man får med under et ophold. Det er fest og halløj, men også en unik måde at være sammen på, som man ikke ellers oplever andre steder. Ånden er, at elever og lærere er med i et fællesskab med hud og hår.”

Hvad er den vigtigste højskoledebat i dag?

”Højskolesangbogen har fået status som et fælles kulturelt referenceområde og er et udstillingsvindue til, hvad dansk kultur er. På den måde er det en vigtig debat om, hvad der skal være med i den. Det måske vigtigste er, hvordan højskoler gør store anstrengelser for at få unge til at forstå, at demokrati kræver deltagelse, og at de skal komme op fra stolen. Her er højskolerne mere udadfarende end tidligere for at få det budskab igennem.”

Lyt med: Hvordan har højskoledrømmen og højskolebevægelsen sat sit præg på dansk kultur gennem 175 år?

Morten