Lysene tændes, gaverne pakkes op, der bliver spist traditionelle retter, og der bliver sunget gamle sange med familien. Det lyder nok som en situation i de fleste danskeres hjem om en lille måneds tid. Men det sker faktisk allerede på søndag for verdens jøder. Her indledes den otte dage lange hannukah-højtid, som på flere måder minder om julefesten. Lys, mad, sang, gaver og endda en fejring af et mirakel. Og selvom der er flere fælles temaer, så stopper lighederne her.
Man skulle ellers tro, at der måtte være en sammenhæng mellem de to højtider, der også ligger tæt på hinanden i kalenderen. Men det er helt tilfældigt, lyder det fra Marianne Schleicher, der er lektor i judaistik ved religionsvidenskab på Aarhus Universitet.
”Det, der forbinder de to højtider mest, er, at det er en fest, hvor man ihukommer Guds hjælp på forskellige måder,” siger hun.
Hannukah falder heller ikke på et fast tidspunkt i den almindelige tidsregning og kan derfor både finde sted i november og helt tæt på jul. Det varierer fra år til år, fordi den jødiske kalender følger Månens omløb omkring Jorden og ikke Solens.
Det giver til gengæld 10 dage færre i alt, men forskellen udlignes ved at indskyde en hel måned, en 13. måned, mellem hvert andet år, nogle gange hvert tredje. Hvert 19. år mødes datoerne på denne måde i de to kalendere.
Hvad er hanukkah for en fejring? Det er, som jul, netop en festlig højtid, hvor man fejrer en historisk begivenhed. Hannukah betyder indvielse, som refererer til et mirakel, der fandt sted 164 år, før Jesus blev født. Her blev det helligste tempel i Jerusalem ødelagt af hellenerne (grækerne), der som mange andre imperier og udenlandske hærførere invaderede området. Det lykkedes dog en snedig styrke af jødiske oprørere, makkabæerne, at generobre templet, som var blevet ødelagt og sprøjtet til med svineblod, og der var blevet rejst en Zeus-statue. Jøder satte derfor gang i en renselse af stedet, så man kunne genoptage tempeltjenesten. Det krævede en evig ild, men lampen med hellig olie var ødelagt, og olien sluppet op. Det ville tage mindst en uge at udarbejde ny lampeolie.
Men på mirakuløs vis fandt man dog en lille amfora med olie i, der kunne brænde – ikke kun én dag, men i otte dage. Templet kunne således genindvies på dagen for templets renselse, heraf navnet hannukah.
Hannukah er altså ikke en bibelsk markering og derfor ikke en central helligdag såsom påskefesten og historien om Moses i Egypten. Men derfor fejrer mange jøder alligevel denne lysfest og befrielseshistorie fra et overherredømme, og det er til gengæld en central fortælling i den jødiske historie præget af forfølgelser, påpeger Marianne Schleicher. Hun fortæller desuden, at hanukkah er omtalt i de apokryfe skrifter, altså tidlige jødiske tekster, som ikke er bibelske.
”Den jødiske historiker Josefus omtaler festen som en lysfest, hvilket har noget at gøre med det babylonske eksil i det 6. århundrede f.Kr., hvorfra Nehemias vender tilbage og genopbygger og indvier det andet tempel. Her siges Nehemias at have vogtet den hellige ild under eksilet, så den kunne bringes tilbage til Jerusalem. Men hannukah bliver senere også sat sammen med Guds beskyttelse af jøderne under vandringen i ørkenen, hvor Gud førte jøderne tilbage til det hellige land i form af en røgsøjle om dagen og en ildsøjle om natten. På den måde taler man om Guds tilstedeværelse i ilden, som går igen i oliemiraklet,” siger Marianne Schleicher.
Et rabbinsk værk fortæller ifølge hende, at da makkabæerne kom ind i det ødelagte tempel, fandt man otte jernpæle, som man plantede lys i. Og derfor tænder jøder altså et nyt lys hver dag i en ottearmet lysestage. I dag er det desuden en tradition til hannukah, at børn drejer en snurretop og spiller om pebernødder. Der gives også gaver, og festmaden afhænger af, hvor familien stammer fra i verden.
”Traditionen begyndte som en arkaisk fest, som handlede om at få kulten op at stå igen og knytte en kontakt til Gud, og siden blev det til en familiefest til minde om Guds indgriben og velsignelse til denne verden og jødernes overlevelse. Ser man på den kristne jul, så er det en anden fejring, nemlig en frelseshistorie, som er vendt mere væk fra denne verden. Så er der derimod en klar sammenhæng mellem den jødiske og den kristne påskefest,” påpeger Marianne Schleicher.