Har der nogensinde "fundtes" drager?

Der er huller i systemet, når vi skal styre rundt i bøjningsformer af verber i førnutid og eksempelvis siger, at drager har fundtes

Har der nogensinde "fundtes" drager?
Foto: Morten Voigt.

Spørgsmålet er interessant nok i sig selv, og drager har da også spillet en stor rolle i talrige eventyr og andre fantasifulde fortællinger gennem århundreder. Men spørgsmålet er, hvordan man egentlig udtrykker sig om deres eventuelle eksistens, hvis man vil bruge det gode gamle danske verbum at findes.

I Retskrivningsordbogen og andre danske ordbøger angives det, at findes bøjes sådan her: (drager) findes, (drager) fandtes, (drager) har fandtes. Det var nu ikke sådan, der blev sagt i radioen, for der blev spurgt om "drager har fundtes i middelalderen" (citeret efter hukommelsen), og der er noget, der tyder på, at den bøjningsform er mere populær i talesproget, end den er på skrift.

Dette er en sprogklumme. Klummen skrives på skift af forfatter Susanne Staun og seniorredaktør Henrik Lorentzen