Det er svært at finde rundt i tiden. Længe var november så mild, at man troede, det endnu var oktober. Og i den lokale dagligvarebutik kæmper personalet med at få plads til pebernødderne, som skal spises på denne årstid, og de store mængder af chips, der skal konsumeres, når den forventede fodboldfeber indfinder sig. Men så er det godt at læne sig ind i kirkeåret. Sidste søndag i kirkeåret sang vi Lisbeth Smedegaards ”November går tungt gennem byen”. Jakob Lorentzen har forsynet salmen med en melodi i mol, men salmen lander i et håb:
”Jeg tror, at der bag ved november skal rejse sig dage med sang, befriet som glæden der griber dit nådeår – endnu en gang.”
De brede silkebånd fra adventskransen er gemt fra sidste år. Kender jeg min mand ret, har han sørget for, at de er øverst i julekassen. Jeg glæder mig til at tænde det første lys og gå ind i adventstiden. Forleden, da kun hunden hørte det, satte jeg mig ved klaveret og spillede ”Vær velkommen Herrens år”.
Som samme Smedegaard skriver et sted i sin almanak, så er adventstiden en ventetid, hvor vi fra vintermørket ser frem mod lyset, mod ham, der skal komme.
Har man svært ved at finde rundt i tiden, kan man også bruge sine smagsløg. De bedste jordbær smager af højsommer, fastelavnsboller af februar, og dagens boller smager af alt det, vi forbereder os på at fejre i adventstiden: julen.
Opskriften er hentet fra Cathrine Brandts inspirerende bog ”Julens bagværk”. Hun har udgivet flere bagebøger på eget forlag. Er man nysgerrig, kan man finde hende på Instagram, hvor hun har over 90.000 følgere. Nu bidrager jeg selv til forvirringen ved at servere juleboller til advent. Jeg vil sætte dem på bordet på søndag, når vi får gæster, og det første lys i kransen er tændt.