12. december: Harald Blåtand gjorde danerne kristne og gravskikken ligeså

Danmarks største gravhøj ligger i Jelling i det kristne anlæg, som Harald Blåtand lod opføre. I den ...

Danmarks største gravhøj ligger i Jelling i det kristne anlæg, som Harald Blåtand lod opføre. I den hedenske høj ligger hans far, Gorm den Gamle, begravet. – Foto: Polfoto

Med indførelsen af kristendommen blev de hedenske gravgaver og gravhøje udskiftet med de indviede og jordfæstede grave, vi kender i dag

I nordhøjen i anlægget i Jelling ligger Gorm den Gamle begravet med overdådige gravskatte. Han er den sidste danske konge, der omkring år 959 får en hedensk begravelse. I 965 gør hans søn, Harald Blåtand, nemlig Danmark kristent, og dermed indføres de gravskikke, som vi stadig kender i dag.

”Gravskikkene op til religionsskiftet var meget varierede og markant hedenske på nogle områder. Nogle blev brændt, mens andre fik jordfæstegrave, og nogle fik en gravhøj. Der var også tradition for gravgaver, som var ting, der kunne bruges på rejsen til dødsriget og i dødsriget. Med kristendommen bliver kremering forbudt, og gravgaver og gravhøje forsvinder,” fortæller Else Roesdahl, der er pro- fessor i middelalderarkæo- logi ved Aarhus Univer- sitet.

De hedenske gravgaver kunne for rige mænd være sværd og rideudstyr, mens velstående kvinder fik materialer til madlavning og tekstilforarbejdning med på rejsen. Fra arkæologien ser man også, at nogle meget velstillede personer er blevet begravet i skibe eller vognkasser. Da danerne bliver kristne, som det hedder sig på Jellingestenen, forsvinder disse traditioner.

”Inden for 50 år er det slut med gaver og gravhøje. De frie rammer fra den hedenske tid bliver mere snævre. Mest karakteristisk er det, at man får indviede gravpladser, der afgrænses med en grøft eller et dige, og også børn bliver begravet på pladserne. Efter noget tid ser man også, at overklassen bliver begravet inde i kirkerne,” siger Else Roesdahl.

Harald Blåtand selv dør omkring 20 år efter kristendommens indførelse. Man ved ikke meget om hans begravelse, men én historisk kilde omtaler, at han skulle være begravet i den kirke, han lod opføre i Roskilde. På det sted står Roskilde Domkirke i dag, men der er rejst tvivl om, hvorvidt han egentlig hviler der, fortæller Else Roesdahl.

”Det kan være, at han er begravet i Roskilde, men det er svært at sige. Sikkert må det dog være, at han har fået en kristen begravelse, som det hører sig til for en kristen konge,” siger hun.

I løbet af middelalderen bliver mange kongelige og kirkelige begravet i kirkerne, men den praksis ophører i begyndelsen af 1800-tallet på grund af lugten og den dårlige hygiejne. Men pladserne med de jordfæstede grave bibeholdes, og i dagens Danmark er det stadig normalt at blive begravet på en kirkegård, som efter fortidens principper stadig er et indviet og afgrænset område. Men der er også sket forandringer, forklarer Else Roesdahl.

”I dag er der mange, der bliver kremeret. Gravskikke ændrer sig hele tiden en lille smule, men med kristendommen skete der et spring, som vi stadig ser sporene af i dag”.