Vikingekongen Harald Blåtand var fan af magt. Det fremgår ret tydeligt af de arkæologiske levn.
Over en regeringsperiode på omkring 30 år ved vi, at han stod bag det ene vilde byggeprojekt efter det andet, heriblandt en kæmpe palisade i Jelling, en 760 meter lang bro – på det tidspunkt Skandinaviens længste – samt en betragtelig udbygning af forsvarsværket Dannevirke ved grænsen mod syd.
Og nå ja, så var der lige hans vel nok vildeste byggeprojekt: ringborgene. Minimum fem borge på størrelse med moderne sportsstadioner placeret rundtomkring i landet. Alt i alt en kraftig markering af kongemagten.
Sådan en mand har arkæolog Jens Ulriksen kigget ind i hovedet på – og har i en ny, endnu ikke publiceret videnskabelig artikel forsøgt at fremlægge en ny teori for borgenes placering.
”Mit bud er, at de her borge og øvrige bygningsværker alle sammen indgik i en plan for, hvordan Blåtand skulle markere sig som ny, kristen konge. Han ville vise, at han var til stede i hele landet, uanset om han var der rent fysisk. Jeg tror, at de var symboler for ham selv,” siger Jens Ulriksen.
De seneste fire år har han som forskningsleder ved Museum Sydøstdanmark stået i spidsen for udgravningen af vikingeborgen Borgring. Borgen blev opdaget nær Køge i 2014 og er i dag anerkendt som en af Blåtands berømte ringborge, som han opførte i slutningen af 900-tallet.
Borgene blev opført på datidens trafikknudepunkter, og dermed på steder, hvor de ville blive set af flest mennesker, lyder det fra Jens Ulriksen. Hans udgangspunkt har været at kigge på alle de bygningsanlæg, vi i dag tillægger Harald Blåtand, for at finde ud af, hvad der kendetegner dem.
”Det påfaldende er, at de alle sammen ligger i tilknytning til vigtige vejkorridorer, det vil sige gængse veje, hvor man har færdedes gennem århundreder. Det tror jeg, at der har været en klar tanke bag,” siger han.
Tanken har formentlig været at markere kongens magt, mener Jens Ulriksen. En konge, der officielt var den første til at adoptere kristendommen og – måske – venligt, men helt sikkert bestemt, bede sin befolkning om at gøre det samme.
Markeringen skulle selvfølgelig placeres på steder, hvor mange mennesker passerede forbi. Men ikke bare hvem som helst. Vigtige mennesker.
Det gælder eksempelvis for Borgring, der ligger midt imellem Lejre, en af de absolut vigtigste lokaliteter, vi i dag kender fra Danmarks vikingetid, og Strøby Toftegård, som også var tilholdssted for en vigtig stormand.
”Syv kilometer derfra ligger endnu en plads, Bjæverskov, som har stormandstendenser, og når man tegner linjer imellem de her tre pladser, ligger Borgring simpelthen lige midt i den trekant. På en transportåre imellem de her meget vigtige pladser,” siger han.
Borgring ligger ifølge Jens Ulriksen på et sted, hvor stormændene fra Lejre og Strøby Toftegård må have passeret, når de for eksempel skulle til religiøse fester.