Prøv avisen

Harekillinger kan klare sig selv

Kenneth Fabricius på Haderslev Stadion mandag den 21. marts. (Foto: Claus Fisker/Scanpix 2011)

På dagen drager harekillingen på eventyr, men ved solnedgang bevæger den sig hjem til fødesædet

naturen netop nu

Harerne har sat de første kuld landet over, og de små pelsede killinger er lette at få øje på i skellet mellem skov og marker. Her ligger de og trykker sig i de såkaldte haresæder. Og med deres store blanke øjne og fløjlsbløde pels kan de være fristende at løfte på især fordi haremor ikke synes at være i umiddelbar nærhed. Men lad dem endelig være. Harekillingerne er nemlig hverken i nød eller forladte. Ungerne tilbringer det meste af døgnet alene, fordi de endnu ikke er hurtige nok til at undslippe fjender. Deres bedste forsvar er at gøre sig usynlige ved at trykke sig ned i sædet og lade deres vildtfarvede pels camouflere dem.

LÆS OGSÅ: Reflekser på rensdyr skal mindske antallet af ulykker

Efter solnedgang bevæger harekillingerne sig hjem til fødesædet, hvor moderen så opsøger dem. Og efter et meget hurtigt måltid mælk bevæger killingerne sig igen til deres egne sæder. Hvis man ser rigtig godt efter, vil man også opdage, at haremor aldrig er langt væk, men altid har sine karekillinger inde for synsvidde. Hun er klar til at aflede og pådrage sig opmærksomheden, hvis en ræv eller et andet rovdyr skulle komme for tæt på en af hendes unger. Og efter et par uger i trykket tilstand i hvert sit haresæde er killingerne efterhåneden rappe nok på fødderne til at komme lidt ud og snuse til verden. Her vil man kunne se dem boltre sig prøvende frem på markjorden. Der er især gode muligheder for at opdage og iagt-tage harekillinger i de områder, hvor der er givet lidt ekstra plads mellem hegn og landbrugsjord. Så har harerne bedre mulighed for hurtigt at gemme sig i det grønne, hvis de bliver opdaget i deres søgen efter friske skud i det åbne agerland. Haren sætter mellem tre og fire kuld killinger om året.