Havens farver er smukkest i slutningen af oktober

Er der noget, disse efterårsdage giver én af oplevelser, så er det træernes bladfald, skriver Bjarne Nielsen Brovst

maleri: Kræsten Krum Byskov
Maleri: Kræsten Krum Byskov.

Der er næppe en årstid, hvor farvepragten bliver smukkere end her i slutningen af oktober. Vor kære ” Naturlommekalender 2016” kan fortælle, at dagen er aftaget med næsten otte timer. Alligevel nyder vi livet i begge vore haver – den i Østjylland og den her i det nordjyske ved Jammerbugten.

Først og fremmest vore mange hostaplanter i kruk-ker og som bunddække- planter. Jeg tror, vi har cirka 100 store Hosta sioboldiana tilsammen i de to haver; men først og fremmest i Skovhaven. Hosta tilhører lilje- familien. Også smuk om foråret, når den skyder op. Vi gør gerne det, at vi sætter en bambuspind ved planten, inden den visner ned i oktober/november for at vide, hvor den skyder op næste forår, så vi ikke glemmer stederne og kommer til at ødelægge dem.

Det kan være Hosta fortunei med de hvide aftegninger på bladene, eller den nu vidunderlige Hosta sieboldiana, der er Skovhavens kulminationsplante lige nu med de stærkt gule, store blade. Plant den i din have, det vil du ikke fortryde!

Og så er det jo lidt mærkeligt nu, hvor alting visner. Midt imellem vore mange, velvoksne rododendronbuske, der alle står med fine knopper til næste år, er der sandelig én, der er sprunget i blomst (Rh. Russatum). Den blev købt i sommer og plantet i en krukke. På samme tid købte vi en hvid-gul slyngrose – R. Alberia Barbier – og den blomstrer stadig helt overdådigt; men de har nok, begge krukkeplanter, været lidt ”bagefter”.

Der har været meget travlt her på Nordgården den sid-ste uges tid. Nu er det vinterens brændsel til brændeovnene, det gælder. Og vi har da også fået bedre tid nu, hvor der ikke mere skal slås græs – for det har været nødvendigt at gøre ret jævnligt hele sommeren – i Skovhaven, Nordskoven, Vestskoven, Porsemosen og Egeskoven med alle deres stier, samt græsplænen omkring huset. Vi har to store brændehuse: Klithuse Hangare og Trefløjen. De to brændehuse er indrettet således, at træet ligger og tørrer i to år, så i år er det brændet fra Klithuse Hangare, der har ligget så længe, at det skal i ovnene i år.

Det har været et hyggeligt arbejde at stable op til vinterens brug. Dertil har der været masser af flis, som vi bruger til at lægge ud på havestierne, hvor græsset har svært ved at gro på grund af skygge. Det er jo også havearbejde. Desuden har vi lavet en port, så det er lettere at komme ind i Skovhaven med traktor og græsslåmaskine.

Smukt placeret mellem et par meget høje fyrretræer, der er beklædt med vedbend (Hedera helix). Det er en dejlig plante, som vi bruger flittigt såvel i Havhuset som på Nordgården, og smuk er den. Her på Nordgården var der ingen vedbend/ efeu, da vi købte stedet i 2001.

Det varer et par sæsoner, efter den er plantet, inden den tager rigtig fat; men så sker der tilgæld en hel masse. Nu omfavner den næsten alle fyrretræerne i Skovhaven.

På Rude er det de røde murstensvægge, der bærer den invasive plante. Her klipper vi den væk fra vinduer og tagrender et par gange om året.

Er der noget, disse efterårsdage giver én af oplevelser, så er det træernes bladfald. Særligt birketræet med sine gule hvirvlende blade. Træet står lige uden for Orangeriet, og man kan sidde i halve timer herinde i lænestolen og følge livets aftag, som man om foråret kan følge livets tiltag. Jo, havelivet er en glæde hele året!