Tang: Havets bacon og smagen af trøffel

Den er sund, bæredygtig og frit tilgængelig for danskerne. Tang kan anvendes på mange smagfulde måder. Alligevel er algen endnu ikke blevet en integreret del af den danske madkultur

Tang, der er ved at blive høstet korrekt. – Foto: Tina Brok Hansen.
Tang, der er ved at blive høstet korrekt. – Foto: Tina Brok Hansen.

Under et besøg i Sydkorea var der særligt én ting blandt de mange kulinariske oplevelser, der gjorde indtryk: Tang! Den sunde alge er en integreret del af det østasiatiske køkken og findes i alle mulige forskellige former og smagsvarianter. Sommetider i en lækker tangsalat eller i tørret form til at drysse ud over retten. Andre gange var den i nudelretten og på gimbap, der er en koreansk version af sushi. Men særligt fik jeg for vane at købe tangchips som snack i supermarkederne på grund af deres lækre, sprøde, saltede smag. Tilbage i Danmark blev tang derfor pludselig en mangel ved det danske spisebord.

Selvom det ikke kræver mere end et hop i gummistøvlerne og en tur til den nærmeste stenstrand, er tangen trods sit potentiale og sin tilgængelighed endnu ikke en integreret del af den danske hverdagskost udover ved besøgene på sushirestauranter og new nordic-restauranter som Noma.

Det kan undre, når nu vi har taget så mange andre råvarer fra den danske natur til os de senere år og samtidig er blevet mere bevidste om problemerne ved at mæske os i oversøiske og klimaskadelige varer som avokado.

Tangsalat til sushien eller for sig selv er blevet mere udbredt i Danmark. – Foto: Elena Elisseeva/Iris/ Ritzau Scanpix.
Tangsalat til sushien eller for sig selv er blevet mere udbredt i Danmark. – Foto: Elena Elisseeva/Iris/ Ritzau Scanpix.

Kan det lave tangforbrug måske skyldes, at danskerne stadig er temmelig konservative i valg af mad?

Hvis man spørger madsociolog og lektor i ernæring ved Professionshøjskolen Metropol Jon Fuglsang, er svaret ja.

Det tager nemlig lang tid for danskerne at vænne sig til at kokkerere nye retter, påpeger han. Derfor vil det kræve en større kulturel omvending, før danskerne for alvor tør kaste sig over tangen på eget spisebord, selvom tang er blevet spist gennem tiden flere steder i Europa og er smækfyldt med vitaminer.

”Det er stadig en fremmed smag, en tilberedelsesform, som man er uvant med, og det passer ikke rigtig på nogle af de smage, der ellers kulminerer i det danske køkken,” siger Jon Fuglsang.

Når man først har fået øjnene op for tang og sat tænderne i algen, åbner der sig en helt ny verden, mener også Karen Lise Krabbe, der er medforfatter til bogen ”Høst ved havet”, hvis primære fokus er tang.

Der er nemlig et hav af retter, tang kan inkluderes i, som en af hendes favoritter: fisk og tang.

Alligevel opfordrer hun til, at man har lidt viden om føden, før man begynder at inddrage den i sin mad. Det bugner af tang ved de danske kyster med omkring 400 arter (ud af 10.000 på verdensplan), inddelt i hovedgrupperne brunalger, grønalger og rødalger.

Men det er vigtigt, påpeger Karen Lise Krabbe, at høste tang rigtigt og bæredygtigt. Tang er nemlig vigtigt for havets økosystem, da det er hjem for dyre- og fiskeyngel.

Hvad skal man så gøre, hvis man som denne skribent og tangspiser gerne vil prøve at høste tang til sin aftensmad? Den første pejlemærke er, at man høster ude i vandet, hvor den levende tang gror på sten. Derudover må man kun høste en tiendedel af planten. Men det lærer man hurtigt, når man bare har studeret planten eller har en garvet person ved sin side, når man er på tangjagt, lyder det fra Karen Lise Krabbe.

Mange forbinder ifølge hende tang med de store ildelugtende masser, der ofte ligger på de danske strande. Derfor gør man meget for at gøre tangen mere attraktiv. Man forsøger for eksempel at kalde de forskellige tangarter, der smager meget forskelligt, noget andet, der appellerer til det, vi kender. Der er tangarten søl, man kalder ”havets bacon”, som man ikke kan høste ved strandbredden, men skal ud og dykke efter. Andre kaldes ”trøffeltang”.

På længere sigt er det muligt, at tang bliver en mere integreret del af danske madvaner, vurderer Jon Fuglsang. Han har især ét råd:

”Sats på børnene. Det er dem, der skal bryde nogle af vores madmønstre.”

Man kan eksempelvis starte ud med hvid fisk med tang eller de delikate tangchips, man også finder i nogle asiatiske butikker herhjemme, men altså let kan laves selv.

Tangchips

Vælg mellem flere tangarter: sukkertang, søl-tang, vingetang, savtang, blæretang Havsalt Olivenolie

Tag tangen og klip eventuelt tangen i små grene eller stykker. Vend den med olivenolie og havsalt. Bred tangen ud på en bageplade med bagepapir. Bag den i ovnen i cirka en time ved 80-100 grader, til tangen er helt sprød. (Kilde: DanskTang)

Fisk med tang

  • Spidser af nyhøstet blæretang (cirka 10 centimeter lange). Brug to-tre gode håndfulde
  • 1 bakke cherrytomater
  • Fileter af hvid fisk
  • 1 potte frisk basilikum
  • 2 mozzarellaoste
  • Revet parmesanost efter behag (to håndfulde)
  • Olivenolie
  • Salt

Skyl tangen, helst i saltvand, da det ellers kan komme til at blive slimet. Læg det i bunden af et ildfast fad. Læg halve cherrytomater over, dernæst skiver af den fileterede hvide fisk, så det dækker både tomater og tang. Ovenpå placeres basilikumblade og skiver af mozzarellaost, og til sidst drysses den revne parmesanost over. Der hældes olivenolie og salt på efter smag og behag. Bages i ovnen i en halv times tid ved 180-200 grader. Der kan lægges et låg over, som fjernes de sidste 7-8 minutter, så osten bliver sprød og lysebrun. (Kilde: Karen Lise Krabbe)