Prøv avisen

Havternen himlens største eventyrer

Fuglenes maratonflyver er havternen. Den flyver hele Jorden rundt i løbet af et år fra Nordpolen til Antarktis og tværs over Antarktis, før den søger samme vej tilbage. Foto: Hanne og Jens EriksenBiofoto.

Det er sæson for trækfugle, og ternen er den største maratonflyver af dem alle

Indtil et godt stykke op i 1700-tallet troede man ikke på trækfugle. I stedet havde man blandt andet teorier om, at nogle fugle lod sig fryse ned på havbunden for at tø op igen om foråret, ligesom mange af datidens videnskabsmænd vitterligt troede, at gøgen for eksempel forvandlede sig til en høg om vinteren.

LÆS OGSÅ: Naturen netop nu

Og det var faktisk en auditør på Christiansø, der i 1700-tallet var en af de første til at registrere fuglenes træk. Det fortæller naturvejleder Jens Kofoed fra oplevelsescentret NaturBornholm.

Himlen er fuld af millioner af trækfugle i øjeblikket, og man ser tydeligst fuglenes træk på små øer som Christiansø, hvor der i øjeblikket kan være fuldt af fugle den ene dag og næsten ingen den næste, siger Jens Kofoed og tilføjer:

Hvis man bor på fastlandet, kan det i stedet være en god idé at tage ned til de syd- eller sydvestvendte odder, hvis man vil se trækfuglene vove sig ud over havet. For fuglene trækker typisk over land, fordi de er lidt bange for det åbne hav.

Det varierer dog meget, hvor meget de forskellige fuglearter har vandskræk, fortæller han. Og man skelner mellem standfugle og trækfugle. For mens standfugle som mejser og husskader helst bliver, hvor de er, bevæger trækfugle sig gerne langt efter føden.

Mange fugle, vi kender i Danmark, hører til de insektædende trækfugle, der søger mod Afrika, når insekterne forsvinder herhjemme. De mest kendte er svalen, der i øjeblikket trækker mod syd, og nattergalen, der for længst er fløjet mod Afrika.

Men fuglenes maratonflyver er og bliver havternen, der ligner en slags mindre og mere elegant måge. For den flyver hele Jorden rundt i løbet af et år fra Nordpolen til Antarktis og rundt om Antarktis, før den søger samme vej tilbage.

Det kan virke som en gåde, at det virkelig skal være nødvendigt at flyve så langt for at finde føde, men havternen lever af små fisk, som det især er nemt at fange i de arktiske have ved sommertid. Og hvis man er heldig, kan man i øjeblikket se den styrtdyrke efter småfisk ved de danske kyster, fortæller Jens Kofoed og tilføjer, at bornholmerne i øjeblikket kan være ekstra heldige at se den noget sjældnere rovhavterne, der er lige så stor som en sølvmåge, men med rødt næb.

Den har jeg selv set flere gange i løbet af den sidste måned, fortæller den bornholmske naturvejleder.