Flere læsere har spurgt til sære udtryk som ”et slag i bolledejen” og ”ikke stikke op for bollemælk”. Det første af udtrykkene stammer utvivlsomt fra bagerens bord, hvor bolledejen skal bankes godt igennem, så den kan blive elastisk og god til boller. Så slag i bolledejen er et udtryk for energi, og det bruges da også til at karakterisere en energisk, utraditionel og helst lidt provokerende fremgangsmåde i en sag. I en valgkamp kan man for eksempel se frem til et par gode slag i bolledejen. Om vi fik dem, er op til læserne at bedømme!
Der findes også et nu vist forældet udtryk, der hed hævelse i bolledejen. Det betød ifølge ældre ordbøget løjer, spektakler eller ballade, så hvis der var hævelse i bolledejen, måtte politiet rykke ud for at slå i bolledejen - om man vil!
Det andet udtryk, altså det der med ikke at stikke op for bollemælk, betyder i vore dage ikke at være bange for noget som helst. Jeg stikker ikke op for bollemælk, kan man sige og dermed give udtryk for sejrssikkerhed grænsende til brovtenhed og rent blær. Der er et mærkeligt udtryk, som har flere mulige forklaringer. For det første kan stikke op betyde at sætte sig imod noget, så når man ikke stikker op for bollemælk, ja, så giver man sig altså ikke for sådan en slapsvanset udfordring.
Ordet bolle har rod i oldnordisk, hvor det kunne betyde svulme eller blive oppustet. Det ligger faktisk i det engelske bowl, som er en skål, så her er det den runde form, der giver navnet, hvilket også gælder for de boller, vi spiser med smør på eller laver af fars og kommer i suppen. Så når man ikke stikker op for bollemælk, så er man ikke bange for sådan en gang mælkepjask. Ordbog over det danske Sprog nævner, at udtrykket har en pendant i et lidt vulgært skældsord, som hed æ-bæ-bollemælk, hvor man altså forstærker det vrængende udråb æ-bæ med bollemælken.
Mere spændende er et forsøg på historisk forklaring, der henviser til, at udtrykket stammer fra høstens tid på landet. Høstfolkene, karlene, skulle stikke kornneg eller hø op på vognene, på loftet eller op på stængerne. Det var hårdt arbejde i sol og varme. Bollemælk var en slags fattigkost, så bollemælk kan betyde en for ringe betaling. Det ville høstfolkene ikke stå model til, så de ville ikke stikke op for bollemælk. Det, synes jeg, er en god og solid forklaring på et udtryk, der stadig bruges, men lyder sært i ørerne i dag.
Ordet bolle har en moderne betydning i retning af samleje, og i den sammenhæng kommer bolle nok af bole, som er et nu forældet, vulgært udtryk for utugt eller for at bedrive hor. Men det var ikke den retning, vi skulle i her.
Der findes til gengæld en anden, nu forældet vending, med de her slag i bolledejen og ikke stikke op for bolledej. Det er udtrykket hele bulesjajsen, der bruges af forfattere som Tom Kristensen, Erling Kristensen og Hans Kirk, som skrev i 1930'erne. Hele bulesjajsen eller bolesjajsen, eller hvordan det nu var, betyder det samme som hele skidtet, hele herligheden, hele molevitten. Her er oprindelsen ukendt for mig. Men det er da et fedt udtryk, og her stikker vi ikke op for bollemælk, når det gælder om at genindføre gamle vendinger!