Prøv avisen
Politikerens kontor

Her tilbringer Pernille Skipper de fleste af sine vågne timer

”Alle de her stakke med papirer har jeg været igennem, og på den måde afspejler det mig, for jeg synes jo, at de her sager er det vigtigste i verden,” siger folketingsmedlem for Enhedslisten Pernille Skipper. – Foto: Petra Theibel Jacobsen

Stakkevis af retsbøger og sagsakter er spredt ud over folketingsmedlem Pernille Skippers (EL) kontor. Hun har aldrig kunnet lade være med at engagere sig i samfundet, men en gang imellem øver hun sig i at slappe af

”Den kan spises!”

Sådan lyder udmeldingen, mens hun peger på en plakat på bagsiden af kontordøren. Ordene kommer fra Pernille Skipper, der er folketingsmedlem for Enhedslisten. Plakaten forestiller en blå elefant og er den historiske reklame for Carlsbergs elefantøl fra 1950’erne. Og den tunge dreng i øllens promilleklasse bag på Pernille Skippers kontordør er snarere et resultat af en politisk sejr frem for en længsel efter humle. Det særlige ved reklamen er, at den er en af de første nedbrydelige plakater, der er lavet i Danmark, og derfor kan den spises.

En af Enhedslistens klare mærkesager er grøn omstilling, og i en finanslovsforhandling i efteråret 2012 lykkedes det partiet at gennemtrumfe en grøn omstillingsfront på to millioner kroner. KLS Grafisk Hus, trykkeriet og producenten bag elefantplakaten, var en af de virksomheder, der med det politiske miljøhensyn fik flere midler. Det betød, at virksomheden kunne omstille produktionen til at være 100 procent miljøvenlig.

”Det er et lidt nørdet bevis på grøn omstilling, der hænger der. Det er samtidig et bevis på hårdt politisk arbejde, der gav pote. Og så er det udtrykt med en glad, blå elefant. Det er meget fint, synes jeg,” siger Pernille Skipper.

Den blå eller nærmere grønne carlsbergske elefant er ikke kontorets eneste bevis på hårdt arbejde. På reolen ligger en tyk rapport med et lysegrønt omslag, hvor der står skrevet med håndskrift ”Terrorangreb i København 2015”. Og rapporten ligger ikke alene. Faktisk er der stakkevis af forskellige redegørelser, rapporter og sagsakter med farvede omslag på Pernille Skippers kontor. De store papirstakke er ledsaget af en solid bunke faglitteratur, hvoraf størstedelen af bøgerne har med hendes uddannelse som jurist at gøre.

Kontoret er ikke det sted, hvor Pernille Skipper går mest op i indretningen, selvom det er det sted, hun tilbringer de fleste af sine vågne timer. Der hænger dog et enkelt fotografi af hende selv flankeret af de to partifæller og venner, Stine Brix og Nikolaj Villumsen. Billedet er fotografens mere kulørte eksemplar i en serie af seriøse kampagnebilleder. Ligeledes hænger der nogle badges rundt omkring med forskellige politiske tilkendegivelser. Som eksempel kan nævnes et fra Pernille Skippers valgsted på Fyn med teksten ”I love Vollsmose” (jeg elsker Vollsmose, red.), hvor elsker er symboliseret med et hjerte. Og på opslagstavlen hænger en brochure for et sted, der ifølge Pernille Skipper leverer gode sandwiches.

”Kontoret er personligt på den måde, at alle tingene er mine. Alle de her stakke med papirer har jeg været igennem, og på den måde afspejler det mig, for jeg synes jo, at de her sager er det vigtigste i verden,” siger folketingsmedlemmet.

I rollen som både retsordfører, socialordfører og ligestillingsordfører for Enhedslisten er Pernille Skipper vant til at engagere sig i mange forskellige emner. Og efter eget udsagn er det noget, hun altid har gjort – at blande sig i den verden, der er omkring hende – i stort og småt og på godt og ondt. Nogle gange har det irriteret familien og vennerne, men hun kan ikke lade være, for det er en del af hendes natur. At planlægge og organisere både i det professionelle liv og i fritiden, men det er altid en balancegang.

”Man kan ikke tage ansvar for alt. Nogle gange skal man også lade de andre arrangere den julefrokost,” siger Pernille Skipper og tilføjer, at hun øver sig i at lave så lidt som overhovedet muligt, når hun har ferie.

”Når man hver dag kører på de høje nagler, kan det nogle gange være stressende bare at lave ingenting og spise slik en hel dag,” siger hun.