Hvordan opstod universet, galakser, Jorden og livet? Det er store spørgsmål, og set med videnskabelige briller er der stadig et stykke vej til de endelige svar. Men med en ny opdagelse er forskerne kommet lidt tættere på. Og de skulle meget langt væk og meget langt tilbage i tiden. Astronomer fra Københavns Universitet har nemlig opdaget to hidtil usynlige galakser flere milliarder af lysår ude i universet. De har ligget skjult bag et slør af kosmisk støv og derfor været usynlige for teleskoper indtil nu.
”Vi kiggede på nogle store galakser, som vi allerede vidste eksisterede, gennem Hubble-teleskopet og opdagede, at to af galakserne havde en nabo hver, som vi ikke forventede ville være der. Da begge nabogalakserne er omgivet af støv, blokeres noget af lyset, og det har gjort dem usynlige,” fortæller lektor Pascal Oesch fra Cosmic Dawn Center på Niels Bohr Institutet, som har ledet studiet bag opdagelsen, i en pressemeddelelse.
Opdagelsen viser, at der er langt flere galakser derude, som vi ikke kan se, og formentlig ligger hver femte galakse i det tidlige univers fortsat skjult i kosmisk støv. Før vi kan forstå, hvordan mængden af galakser i universet vokser, er vi nødt til at vide, hvor mange der er, lyder det fra Pascal Oesch.
De mange skjulte galakser er op mod 13 milliarder år gamle og kan være den manglende brik i vores forståelse af det, astronomerne kalder ”det kosmiske daggry” i det tidlige univers efter The Big Bang. Det var her, de første stjerner og galakser blev til og lyste universet op, fortæller Maximilian Stritzinger, lektor på institut for fysik og astronomi ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.
”Det er et stort skridt fremad,” siger han om studiet.
Modsat det gennemsigtige og stjernespækkede univers, vi kender i dag, hvis lys vi kan se overalt på en klar nattehimmel, var universet for 13 milliarder år siden dækket af en altomfattende tåge af hydrogenmolekyler, der opslugte alt synligt lys og gjorde det unge kosmos uigennemsigtigt. I løbet af de næste mange hundrede millioner år blev de første stjerner født og blev med tiden til de første galakser. Galakserne lyste så stærkt og afgav så meget energi i form af ultraviolet stråling, at det ”brændte” igennem hydrogen-tågen – en proces, som kaldes reioniseringen.
Astronomerne kan ikke finde nok af disse tidlige galakser til at forklare reioniseringen, og derfor kan den nye opdagelse være afgørende viden i udarbejdelsen af vores kort over universet.
Det næste skridt er at identificere de galakser, som forskerne hidtil har overset, og her bliver et andet og nyt superteleskop, James Webb-rumteleskopet, en afgørende faktor. Det skal efter planen sendes i kredsløb om Jorden den 18. december.