Foråret 2020 vil gå over i verdenshistorien som tiden, hvor store dele af klodens pulsende forretningsliv og trafik lukkede ned.
Coronapandemien medførte, at omkring to tredjedele af alle internationale flyrejser blev aflyst, og i Europa blev over 90 procent af alle flyrejser til udlandet ikke gennemført. Det har været meget synligt på himlen.
Gennem mange årtier har vi gradvist vænnet os til både støj og kondensstriber fra fly på himlen. Det var blevet så almindeligt, at de fleste af os næppe tænkte noget videre over det. Men i virkeligheden er det en forandret og usund himmel, vi ser. Man kan sjældent se en solnedgang uden flystriber, der blander sig, og visse dage er der så mange flystriber på kryds og tværs hen over himlen, at de slører for solen.
Forskere har undersøgt betydningen af flystriber. Det, vi ser, er ikke røg, som nogle tror, men iskrystaller som vokser ud fra de mikroskopiske partikler, som flymotorerne udleder. Under visse forhold kan striberne vokse sig store og brede sig, så de danner et tyndt højtliggende lag, der virker som drivhusglas over kloden. Flystriberne gør dermed Jorden varmere. Præcis hvor meget er der stor usikkerhed om, men lige nu følger klimaforskere med største interesse, hvad de globale målinger fortæller om udviklingen i Jordens temperatur. Måske bliver det globalt koldere under den store nedlukning af luftfarten. Coronakrisen har igangsat et ganske utilsigtet, overraskende og gigantisk eksperiment, som ingen havde drømt om kunne lade sig gøre.
Over hele Jorden har folk bemærket, at luften er blevet mere klar, og at flystriberne er blevet få eller forsvundet. Det er en meget synlig effekt af krisen. Mens menneskeheden kæmper en brav kamp for ikke at blive syge, er himlen blevet rask. Vi har fået himlens vilde natur tilbage uden kondensstriber på kryds og tværs.
Det er flot at se på. Den 3. april passerede Venus ind foran stjernehoben De Syv Søstre, også kaldet Syvstjernen eller Plejaderne. Da jeg var ude i den stille nat 20 dage senere i Almindingen på Bornholm ved nymåne klokken 22, havde den flyttet sig betragteligt, og De Syv Søstre stod meget lavt over den lyse horisont.
Sidst i april var det højtryksvejr med nordenvind og klar luft. Den 25. april funklede Venus flot sammen med Månens smalle segl to dage efter nymåne, og kort efter nåede planeten sin maksimale intensitet på aftenhimlen 27. april. Derefter svinder lysstyrken gradvist, indtil sollyset til sidst overstråler den, når den er tættest på Jorden først i juni.
Det helt store lysshow kom den 25. april, da den nye måne dukkede op sammen med Venus. Jeg var taget op i Kongemindetårnet på Rytterknægten, hvor jeg på trods af næsten stille og lunt vejr var helt alene i selskab med en skovsneppe, som fløj piftende og snorkende omkring i skumringen. En stor, sort plamage af skyer havde lagt sig over Bornholm, men en svag nordvestenbrise kom mig til undsætning. Skyerne drev væk, og Venus kom til syne sammen med Månens segl over den røde horisont. Det var fortryllende, og der var ikke et fly eller en flystribe i sigte. Kun den svenske kyst i det fjerne, så klart som jeg sjældent har set.
Det var måske tilfældigt højtryksvejr. Men himlen så ud, som om den var helbredt.