Prøv avisen

Historien om de nordiske guder fortæller om stjernerne

Mælkevejen var ifølge vikingerne livstræet Yggdrasil, mener professor i sagnforskning Gísli Sigurðsson. – Foto: Peter Komka/AP/ritzau

Enkelte forskere er så småt begyndt at se historierne om vikingetidens guder i et nyt lys. For måske skal de ikke bare tolkes som mytiske figurer. Måske skal de forstås helt bogstaveligt, som nogle vi kan se, når vi kigger op på nattehimlen.

Det fortalte Gísli Sigurðsson, der er professor i sagnforskning ved The Árni Magnússon Institute i Island, da der var vikingekonference på Nationalmuseet i København for nylig.

For cirka 800 år siden udkom en bog ved navn ”Snorris Edda”, opkaldt efter dens forfatter, den islandske høvding og digter Snorri Sturluson.

I bogen fortæller han historien om den svenske konge Gylfis forhekselse.

Men Gísli Sigurðsson mener, at historien om Gylfi i virkeligheden forsøger at forklare stjernerne og planeternes bevægelser på himlen ved hjælp af historier og billeder, som man kan se, når man kigger op.

”Hvordan skulle man holde den her viden levende fra mund til mund? Jeg foreslår, at den har været nedskrevet på himlen. Himlen er et visuelt redskab, der hjælper hukommelsen. For at huske bedre tilføjer vi fysiske strukturer, som noget vi kan se eller rekonstruere i vores bevidsthed,” siger Gísli Sigurðsson.

Et eksempel på en sådan fysisk struktur kunne være verdenstræet Yggdrasil. Ifølge Gísli Sigurðsson er verdenstræet det samme som det, vi kalder Mælkevejen – en teori som første gang blev foreslået af en islandsk læge, Björn Jónsson, i bogen ”Star Myths of the Vikings” i 1994.

”Vi kan være ret sikre på, at Mælkevejen er livstræet Yggdrasil. Teksten fortæller, at Yggdrasil er et stort træ på himlen, hvidt og transparent, som den hinde, der hedder skalhinden, og som ligger på indersiden af æggeskallen. Rundt om træet er der forskellige fænomener, såsom monsteret Nidhug, der gnaver på træets rødder, muligvis hvor stjernetegnet, vi kender som skorpionen i dyrekredsen, møder Mælkevejen” siger han.

Professor i religionsvidenskab ved Aarhus Universitet Jens Peter Schjødt kender udmærket til Gísli Sigurðssons teori, men overordnet set er han ikke enig.

”Gísli Sigurðsson er absolut en dygtig forsker, men hans læsning af ”Eddaen” er ikke noget, de fleste vil acceptere. Tolkninger vil altid være tolkninger, men jeg synes ikke, at det lyder sandsynligt, at stjernehimlen skulle ligge bag hele mytologien,” siger han.

Alligevel finder han Gísli Sigurðssons synspunkt interessant, og der også dele af hans tolkning, som han er enig i.

”Det er helt klart, at der nævnes stjernebilleder. Der fortælles om Solen og Månen, og broen Bifrost er for eksempel et klart billede på regnbuen. Der, hvor jeg synes, Gísli Sigurðsson går for langt, er, at han også mener, at steder, hvor himlen slet ikke nævnes, skal tolkes som astronomiske fænomener,” siger Jens Peter Schjødt.