I morgen er det luciadag, og dagen fejres i børnehaver, skoler og kirker landet over med luciaoptog. Men når børn i alle aldre iklæder sig de lange hvide kjoler, krans om håret og bærer lyset frem, er det nok de færreste, der kender den dramatiske fortælling om, hvordan Lucia på grund af sin tro rev sine egne øjne ud og slutteligt blev martyr.
Historien begynder i år 283 i byen Syrakus på Sicilien, hvor Lucia blev født ind i en velhavende familie. Fremtidsudsigterne var lovende, især da hun voksede op og blev en smuk kvinde med de bedste forudsætninger for at blive godt gift. Hun var lovet væk til en romersk mand, men havde imidlertid andre planer. Lucia holdt nemlig fast ved kristendommen, og det skulle senere vise sig at koste hende livet. Som ung havde hun besluttet sig for at vie sit liv til Gud og nægtede derfor at lade sig gifte. For at undgå at nogen mand skulle forelske sig i hende, stak hun sine egne øjne ud. Derfor er hun også tit afbildet med sine øjne i hænderne.
Som hævn indgav den romerske bejler hende til myndighederne. Det var ikke ufarligt at være kristen dengang, da de blev anset som fjender af Romerriget. Under kejser Diocletians forfølgelse af kristne blev Lucia arresteret. Som straf for sin tro blev hun både sendt til et bordel og forsøgt brændt på bålet, men ved guddommelig indgriben ville ildens flammer ikke fænge, og hun undslap. Den 13. december 304 var det dog slut. Her blev hun henrettet med et sværd, der gennemborede hendes strube. Efterfølgende blev hun hyldet som martyr.
Så når luciabruden i morgen går forrest i optoget med en krone af lys på hovedet, repræsenterer den jomfrukronen og Lucias beslutning om at give sit liv til Gud som bærer af det kristne lys.