I disse måneder tales der rigtig meget om at omdanne landets såkaldte ghettoområder.
Visse steder rives der ned og bygges nyt, visse steder sendes beboerne andre steder hen at bo. Alt sammen for at få beboersammensætningen anderledes, hvor der er mange med ikke-dansk baggrund. Øvelsen er vanskelig, og mange kommer i klemme. Vollsmose i Odense, Mjølnerparken i København og blandt andet Gellerupparken i Aarhus er nogle af de berørte områder. Men også det smukke og smukt beliggende Tingbjerg ved Utterslev Mose i Københavns Kommune.
Byggeriet er fra 1950-1970, tegnet af den berømmede arkitekt professor Steen Eiler Rasmussen med den lige så berømmede C. Th. Sørensen som landskabsarkitekt. Resultatet er enestående, men medierne har i årevis været fyldt med historier om sociale problemer, kriminalitet og såkaldt skæv beboersammensætning i området, der ligger med skov, Vestvolden, mose og store grønne arealer som det fine kendetegn.
Nu har Københavns Kommune i al sin visdom besluttet, at der mellem de eksisterende boligblokke og rækkehuse skal bygges ikke færre end 1500 nye private boliger – i et forsøg på at få beboersammensætningen ændret. Nogle af beboerne skal flyttes ud, og visse boligblokke skal omdannes til ungdomsboliger og ældreboliger.
Når man ser på det meget smukke grønne område i Tingbjerg, er det i skærende kontrast til alle nye boligområder i København – byen, der lider under galoperende vokseværk og ikke kan lokke nok nye folk til byen. Jo flere, jo bedre er devisen i en by, der ikke levner megen plads til grønt og luft mellem alle byens nyopførte boligblokke.
Tæt, tæt, tæt er modellen, og åndehuller er der så ikke meget af.
Modsat i Tingbjerg. Her havde de folkevalgte og byplanlæggerne forstand, vilje og overskud til at give beboerne luft mellem boligerne og noget smukt og grønt at se på og opholde sig i. Alt det skal nu ødelægges og bebygges tæt. Jeg græmmer mig, men erkender, at det kun rimer alt for godt på byens politik med at stuve flest mulige sammen på meget lidt plads.
Jeg har just besigtiget Tingbjergområdet med omkring 6000 indbyggere og frydet mig over alt det grønne og den smukke arkitektur. En ældre dame fortalte, at hendes grønne plæne uden for vinduerne nu skal rumme en cykelsti tværs over og en ny boligblok. En anden fortalte om p-pladser og ny boligblok i hendes fine grønne område.
Undervejs på min byvandring med områdets beboere talte jeg med en del af de berørte beboere. To ældre damer, der begge havde boet i Tingbjerg i præcis 50 år, svarede, da jeg spurgte til områdets dårlige ry med kriminalitet, bandegrupperinger og skæv beboersammensætning – og helt uafhængigt af hinanden:
”Det er kun noget, vi læser om og hører om i medierne, aldrig noget, vi oplever i vores hverdag og virkelighed. Her er rigtig dejligt at bo.”
Så fik vi den!