Prøv avisen

Hjerner kan være programmeret til rusafhængighed

Forskerne, der undersøgte søskendes afhængighed af rusmidler, fandt afvigelser i hjernerne på alle søskende i et område, som har med selvkontrol at gøre. – Foto: .

Hjernescanninger viser, at søskende af rusmiddelmisbrugere har deformationer i samme område af hjernen. Dette kaster lys over, hvorfor risikoen for at blive afhængig går igen i familier

Forskere ved Cambridge Universitet har scannet hjernerne på 50 søskendepar, hvor den ene var afhængig af kokain, mens den anden hverken misbrugte narkotika eller alkohol.

LÆS OGSÅ: Anonym behandling hjælper hverdagens misbrugere

Deres hjerner blev også sammenlignet med hjernerne på 50 raske frivillige.

Forskerne fandt afvigel-ser i hjernerne på alle søskende i et område af hjernen, som har med selvkontrol at gøre.

Studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet Science, tyder altså på, at enkelte af os arver en hjerne, som gøre os mere tilbøjelige til at blive afhængige af et rusmiddel.

Det har længe været kendt, at ikke alle, som bruger narkotika, bliver afhængige, og at mennesker med en risiko for at blive afhængige af rusmidler har problemer med selvkontrollen.

Vores fund kaster lys over, hvorfor risikoen for at blive afhængig af narkotika er øget hos mennesker, der har narkotika- eller alkoholmisbrug i familien. De dele af deres hjerner, der har med selvkontrol at gøre, virker mindre effektivt, siger Karen Ersche i en pressemeddelelse fra Cambridge Universitet.

Dette er et meget spæn-dende studie, siger pro-fessor Jørgen Bramness til den norske radio NRK.no.

Bramness er forsknings-leder ved Center for rus- og afhængighedsforskning, SERAF, ved Universitetet i Oslo.

Ifølge Bramness er forskerne stort set enige om, at rusafhængighed er en kronisk tilbagevendende sygdom i hjernen, og at der er en stor genetisk komponent, som gør, at nogen er født ind i verden med rustilbøjelighed.

Det, forskerne her gør, er, at de kan pege på, hvor i hjernen denne tilbøjelighed ligger, siger Bramness.

Området i hjernen, der tales om, kaldes det frontostriatale område. Dette område i hjernene har med selvkontrol og impulsivitet at gøre og styrer også, hvilken effekt man får ved indtag af et rusmiddel.

Men det, studiet ikke siger så meget om, er, om området kan pege på en specifik rusmiddelafhæn-gighed, eller om det viser en generel rusmiddeltil-bøjelighed, siger Bramness.

Bramness mener også, at det kan blive vanskeligt at finde ud af, hvad der er med dette område i hjernen, som gør, man får en større tendens til at blive afhængig af rusmidler.

Han peger på, at studiet åbner for et interessant spørgsmål: Hvorfor er de rusmiddelafhængiges søskende ikke afhængige af rusmidler?

Netop dette er forskerne bag studiet interesserede i at finde ud af mere om.

Da vi mener, at nogle former for rusafhængighed kommer af dårlige vaner, som er kommet ud af kontrol, er det særlig interessant, at søskende, som ikke misbruger rusmidler, har lignende deformationer i hjernen, siger Ersche.

Forskerne vil nu forsøge at prøve at komme til at forstå, hvad det er, som gør de ikke rusmiddelafhængige søskende modstandsdygtige over for at blive afhængige. De håber, at dette kan føre til udviklingen af mere effektive behandlinger for mennesker, som er afhængige af rusmidler.