Denise Conradi er ret god til at lave ting

Denise Conradi har store kreative evner og ingen arbejdstitel. Hun elsker at skabe ”ting” til gavn for både Det Kongelige Teater og Netflix

Det var tidligt i livet, at Denise Conradi for alvor mærkede skabertrangen. ”I 6. klasse brugte jeg stort set alle de penge, jeg tjente ved at gå med aviser, på at lave en gammel barnevogn om. Jeg lavede den til en form for katapultvogn, der kunne slynge aviserne ind til folk. Men det endte med at gå meget langsommere. Til gengæld var det sjovt.” – Begge fotos: Mikkel Møller Jørgensen.
Det var tidligt i livet, at Denise Conradi for alvor mærkede skabertrangen. ”I 6. klasse brugte jeg stort set alle de penge, jeg tjente ved at gå med aviser, på at lave en gammel barnevogn om. Jeg lavede den til en form for katapultvogn, der kunne slynge aviserne ind til folk. Men det endte med at gå meget langsommere. Til gengæld var det sjovt.” – Begge fotos: Mikkel Møller Jørgensen.

Når man besøger 34-årige Denise Conradis værksted på Nørrebro i København, mødes man af en blanding af cigaretrøg og sirlig orden. Langs væggene har hun skuffesystemer fyldt med mærkater, så hun altid ved, hvor hun kan finde sit værktøj. Hun trykker en stor klat PU-skum, en slags fugemasse, direkte ud på arbejdsbordet for at demonstrere massen, der kan bruges til at klæbe det meste sammen. Og det gør hun ofte, klæber ting sammen.

Denise Conradi er blandt andet uddannet regissør fra Statens Teaterskole, men det er ikke teaterscenen, der får hendes hjerte til at banke. I dag laver hun alt fra rekvisitter, teaterkulisser, filmscenografi, special effects til masker, interiørdesign, skulpturer og butiksinventar.

Når man spørger hende, om hun har et samlet begreb for, hvad hun arbejder med, siger hun nej. Men projekter er der nok af i det lille værksted, hvor hun og hendes lærling knokler og griner mindst lige så meget. For fire år siden fik Denise Conradi sin første store kunde. Hun skulle være med til at udsmykke det fashionable brand Louis Vuittons butiksvinduer, og siden er det gået stærkt.

Hvad svarer du, når folk spørger, hvad du arbejder som?

”Jeg ved ikke, hvordan jeg skal beskrive mit job. Min familie er nogle rigtige gøglere. Conradi er en gammel cirkusfamilie, og mange af dem er i teaterverdenen. Jeg vil nok kalde mig selv for en slags professionel gøgler eller bare et kreativt menneske, der ikke kan sidde stille. Jeg ser ikke mig selv som hverken special effects makeup-artist eller noget andet, jeg er uddannet inden for. Jeg ser mig mere som en, der har et talent for formgivning, overflader og proces. Jeg har ikke noget visitkort, og jeg ved heller ikke, hvad der skulle stå på det, hvis jeg havde. Hvis en kunde som L’Oreal for eksempel ringer til mig, så er det, fordi de har fået mit nummer fra en kollega, og så siger de typisk bare ’jeg har hørt, du kan lave ting’ – og det kan jeg. Jeg er nok en blanding mellem dekoratør, regissør, special effects makeup-artist, maler, opfinder og kunstdesigner.”

Hvad kan du godt lide ved dit fag?

”Jeg kan godt lide, at jeg ikke laver det samme hele tiden. Jeg ville kede mig ihjel, hvis jeg skulle lave special effects makeup hver dag. Der er ingen uger eller dage, der er ens i mit værksted. Det er som en lille hemmelig hule med ting, min lærling og jeg går og samler sammen. Jeg er glad for, at arbejdet spænder så bredt.”

Hvad rører sig i din branche for tiden?

”Jeg har lige fundet ud af, at der er noget, der hedder ’Styro Spray 1000’, og jeg elsker det. Jeg arbejder meget i flamingo. Det er nemt at formgive, og man kan klistre det sammen med PU-skum. Men det er altid besværligt at give flamingo en hård overflade, det må man typisk bruge epoxy eller glasfiber til. Men med den her nye spray kan man meget nemt lave en hård og flot overflade på flamingoen.”

Hvordan begynder du på opgaver?

”Jeg er nok lidt ligeglad, hvis man kan sige det sådan. Jeg tog engang en kundes meget dyre makeup, som jeg skrabede ud af beholderen og blandede med vand. Det kunne jeg faktisk bruge til noget, der blev helt vildt flot, og så var kunden jo glad i sidste ende. Så jeg tror bare, det handler om at turde eksperimentere. Jeg er stolt af, at alt, hvad jeg laver, er unikt og ikke lavet før.