Hvad laver en fysio- terapeut?
Det afhænger meget af, om jeg er med landsholdet eller i min klinik i Odense. Men generelt handler det om, at hvis folk har ondt, skal jeg finde ud af hvorfor, og derefter beslutte hvilken behandling, der er den rette. Når jeg er med herrelandsholdet, bruger jeg meget tid på manuelle behandlinger. Nogle vil kalde det for massage, for mig er det et vidt begreb. Det går ud på at få afspændt muskulaturen, som for eksempel kan være overbelastet og spændt. Og så bruger jeg tape. Rigtig meget tape! På fødder, knæ, alle vegne. Hvorfor gør jeg det? For at gøre noget instabilt stabilt.
Når spillerne løber rundt på banen med tape på kroppen, er det dit værk?
Ja, langt størstedelen af det har jeg stået for. Spillerne er meget professionelle og har fuldt fokus på kampen, så de foretrækker, at andre står for den slags. Mit arbejde består selvfølgelig i meget andet, selvom det er svært at få øje på, når man ser kampene, hvor man måske tænke, at jeg ikke laver andet end at sidde på bænken.
Hvad bruger du dine dage på under VM?
Jeg begynder måske klokken 9 med at gøre spillerne klar til træning. Her spiller tape igen en vigtig rolle, hvilket jeg bruger cirka en halv time på. Derefter er vi i hallen, hvor en spiller måske har brug for en omgang tape eller at få noget varmecreme på de ømme muskler. Nu har Henrik Toft Hansen (stregspiller på landsholdet, red.) været skadet, og derfor bruger jeg en time med ham efter træningen. Derudover skal mange have is på de steder, hvor de er overbelastede. Så tager vi ellers tilbage på hotellet, hvor Kristoffer (Glavind Kjær. Kropsterapeut for landsholdet, red.) og jeg igen behandler spillerne med eksempelvis massage. Det går der typisk et par timer med.
Så du har travlt hele tiden?
Stort set. Men jeg er også nødt til at have lidt fri. For under en slutrunde er vi i gang i mange dage, og jo længere tid der går, jo mere har jeg at se til – også sent på dagen. Så det hænder, at jeg kommer meget sent i seng. Man kan sige, at i takt med at presset på spillerne stiger, stiger presset også på mig. I år har der fra begyndelsen været meget at se til, da der har været mange småskavanker hos spillerne, der spiller i store klubber og lever under et stort pres til dagligt. Derudover er mange af dem også i 30’erne, så det er heller ikke ligefrem et ungt landshold.
Hvad sætter du mest pris på ved dit arbejde?
Samspillet med trænerne, holdet og resten af staben – og den gensidige respekt, vi har for hinandens faglighed – er vigtig for mig. I mit arbejde er man også nødt til at være menneskekender. Selvfølgelig er jeg først og fremmest fysioterapeut, men der er så meget psykologi i at arbejde med så vidt forskellige mennesker. Der findes jo ikke et leksikon, hvor jeg kan slå op og lære om den helt specielle kultur, der er på herrelandsholdet. Derudover kommer jeg ikke uden om, at jeg er en vindertype, og selvom jeg ikke skal på banen, skal jeg sørge for, at spillerne er så klar som muligt. Det sætter jeg en dyd i, for jeg vil vinde.
Hvornår kan du føle dig presset?
Når en spiller bliver skadet under en kamp, er det mit ansvar at vurdere, om han skal tilbage på banen. Der skal jeg virkelig holde hovedet koldt, for min beslutning kan blive afgørende. Til mit første stævne med holdet holdt jeg for eksempel Mikkel Hansen ude. Der skulle jeg lige tænke mig om en ekstra gang. Efterhånden har jeg lært at tage en hurtig beslutning i en yderst presset situation.
Bliver du nervøs?
Nej, faktisk ikke. Det ville jeg nok være blevet, hvis jeg havde jobbet for 10 år siden. Når vi spiller kampe, bliver jeg spændt, og det høje spændingsniveau, som spillerne har, smitter også af på mig – og før en kamp skal jeg da lige på toilettet en ekstra gang. Kulissen og de mange tilskuere påvirker også, men nervøs det bliver jeg ikke.
I morgen spiller Danmark den sidste gruppekamp imod Norge i Jyske Bank Boxen i Herning.